Vafler

Vafler 1

6 – 8 stk.

Ingredienser:
150 g grahamsmel
15 g vaniljeproteinpulver
1 tsk bagepulver
2 spsk zero
½ tsk salt
2,5 dl kærnemælk (0,5%)
2 æg
2 spsk. smagsneutral olie

Tilbehør:
Zero Melis
Zero
Evt. bær

Fremgangsmåde:
Mel, bagepulver, proteinpulver, zero og salt blandes sammen i en skål. Tilsæt kærnemælken og pisk det hele godt sammen, så der ingen klumper er – jeg bruger en elpisker. Derefter tilsættes æg og olie, og det hele pisken sammen.

Vaffeljernet varmes godt igennem. Fordel ca. 1 dl dej i vaffeljernet, og pres det godt sammen. Vaflerne skal have 2 – 3 min.
Man behøver ikke tilsætte fedtstof på vaffeljernet, da der er olie i dejen. 🙂

Til sidst pyntes pandekagerne med friske bær samt zero topping.

Velbekomme. 🙂

Næringsindhold pr. vaffel:
Energi: 635 kJ/150 kcal.
Fedt: 6,2 g
-Mættet fedt: 1,1 g
-Monoumættet fedt: 1,5 g
-Polyumættet fedt: 2,9 g
Kulhydrater: 19,0 g
-Sukkerarter 1,7 g
-Kostfibre 2,5 g
Protein 7,1 g

Vafler 2

Continue Reading

Jordbærkoldskål

Jordbærkoldskål

4 pers. (ca. 2 portioner til hver)

Ingredienser:
1 liter kærnemælk (0,5%)
500 g. frosne eller friske jordbær
2 tsk. vaniljepulver
½ dl zero

Fremgangsmåde:
Blend jordbærerne til de er en ensartet masse. Tilsæt zero og vaniljepulver, og blend det sammen. Tilsæt til sidst kærnemælken og blend det hele sammen.

Sæt koldskålen på køl min. 1 time inden den serveres.

Tips:
Hvis jordbærrene er på frost, er det en god ide at tage dem op en halv times tid før, de skal bruges. Hvis de er svære at blende, kan man evt. tilsætte en lille smule vand i blenderen.

OBS: Jeg har også lavet et sundere alternativ til kammerjunkere, som du også kan finde her på bloggen under ’tilbehør’.

Velbekomme. 🙂

Underskrift 3

Næringsindhold pr. portion:
Energi: 560 kJ/130 kcal.
Fedt: 1,4 g
-Mættet fedt: 0,7 g
-Monoumættet fedt: 0,2 g
-Polyumættet fedt: 0,1 g
Kulhydrater: 29,2 g
-Sukkerarter 15,0 g
-Kostfibre 2,6 g
Protein 8,7 g

Jordbærkoldskål 2     Kammerjunkere

Continue Reading

Kammerjunkere

Kammerjunkere

En af de ting, jeg på ingen måde synes, der findes et godt alternativ til, er sundere kammerjunkere. Der er alt for meget fedt og sukker i, hvis man spørger mig – men nu forstår jeg måske hvorfor. 😉
Jeg har nemlig forsøgt at lave min egen udgave, og de smager super godt, MEN de er IKKE sprøde. Og dette skyldes nok, at jeg har reduceret  fedtstofferne væsentligt.

Så hvis du kan leve med kammerjunkere, som ikke knaser, så kommer der en opskrift her ;):

Ca. 50 – 60 stk.

Ingredienser:
150 g grahamsmel
50 g zero
1 scoop vaniljeproteinpulver (30 g)
1 ½ tsk bagepulver
2 æg
Ca. ¼ dl mælk
3 spsk fiberHUSK

Fremgangsmåde:
Bland mel, zero, proteinpulver og bagepulver i en skål. Tilsæt de 2 æg, og rør det hele godt sammen. Tilsæt mælk og rør igen.
Til sidst tilsættes fiberHUSK, og ælt dejen til den er sammenhængende, men det kan ikke undgås, at den klistre lidt.
Tril små kugler af dejen, oryk dem flade, og kom dem på en bageplade.

Bag kammerjunkerne ved 180 grader i ca. 10 min.

OBS: Jeg har også lavet en jordbærkoldskål, som du også kan finde her på bloggen. 🙂

Velbekomme!

Underskrift 3

Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 900 kJ/215 kcal.
Fedt: 4,2 g
-Mættet fedt: 1,1 g
-Monoumættet fedt: 1,2 g
-Polyumættet fedt: 0,9 g
Kulhydrater: 37,7 g
-Sukkerarter 1,2 g
-Kostfibre 10,2 g
Protein 13,8 g

(1 kammerjunke indeholder 65 kJ/15 kcal.)

Lige præcis i dette tilfælde, synes jeg det er sjovt at sammenligne med almindelig (endda fuldkorns) kammerjunkere – for der er en væsentlig forskel. Så spørgsmålet er, om man synes, at den manglende sprødhed kan opvejes af næringsindholdet, eller om man simpelthen ikke går på kompromis? 😉

Næringsindhold i alm. fuldkorns kammerjunkere pr. 100 g:
Energi: 2000 kJ/480 kcal.
Fedt: 21,0 g
-Mættet fedt: 5,0 g
-Monoumættet fedt:
-Polyumættet fedt:
Kulhydrater: 64,0 g
-Sukkerarter 23,0 g
-Kostfibre 6,0 g
Protein 6,0 g

(1 kammerjunke indeholder 133 kJ/30 kcal.)

Som man kan se er næringsindholdet MEGET forskelligt. Kalorieindholdet er halveret, men hvad endnu vigtigere er, at næringsindholdet er meget mere fornuftigt fordelt. 🙂

Jordbærkoldskål 2

Continue Reading

Fiber- og proterinrige broccoli-kyllingepølsehorn

Brocolli-kyllingepølsehorn

Her kommer opskriften på de lækreste kyllingepølsehorn.
Nogle mener måske, at 230 kalorier pr. horn er en del, men hvis man ser på næringsindholdet, kan man jo se, at det er gode kalorier, da de nærmest kun består af kostfibre og proteiner – og derfor mætter de helt vildt!

Opskriften kommer her:

6 stk.

Ingredienser:
1 broccoli uden stilke
2 mellemstore gulerødder
3 æg
2 spsk skyr
100 g havregryn
40 g fiberHUSK (den gule)
6 kyllingepølser
Salt

Fremgangsmåde:
Broccolien blendes og kommes i en skål. Derefter blendes gulerødderne (jeg bruger min minihakker til begge dele). Gulerødderne presses grundigt for vand. Gulerødderne og broccoli blandes sammen i skålen.
Blend æg og skyr, og bland det sammen med grønsagsblandingen i skålen.
Havregryn blendes, og røres i massen.
Til sidst tilsættes fiberHUSK – det hele blandes godt sammen.
Massen skal være lettere fugtig.

Kyllingepølserne skylles, og de skal være helt tørre, inden de anvendes – jeg skærer altid enderne af, da jeg synes, det er lækrest, men det er jo smag og behag. 😀
Pølsehornene formes. Jeg tager en klat, som jeg trykker lang og flad, ligger pølsen på og lukker derefter dejen rundt omkring pølsen, så hele pølsen er omgivet af dej.

Pølsehornene bages i ca. 30 min. ved 165 grader.

Tip:
Kom vand på fingrene, når pølsehornene skal formes – det gør det meget nemmere.
Opskriften kan også laves med blomkål i stedet for broccoli.

Min hvidløgsdressing, som findes under ’tilbehør’ er super lækker til.
Ellers bruger jeg verdens bedste ketchup – en light ketchup, som kan købes i Lidl til kun 7 kr. 🙂 Helt fantastisk!

Velbekomme!

Underskrift

Næringsindhold pr. stk.:
Energi: 970 kJ/230 kcal.
Fedt: 9,1 g
-Mættet fedt: 1,2 g
-Monoumættet fedt: 1,4 g
-Polyumættet fedt: 0,9 g
Kulhydrater: 15,8 g
-Sukkerarter 3,9 g
-Kostfibre 11,7 g
Protein 20,2 g

Brocolli-kyllingepølsehorn 2 (U)

Continue Reading

Rugbrødssnacks med chokolade

Rugbrødssnacks

Ca. 25 stk.

Ingredienser:
2 dl knækkede rugkerner
2,5 dl vand
2 dl skyr
2 æg
2 dl havregryn
2 dl rugmel
1 dl hakkede mandler
1 dl solsikkekerner
2 spsk. kakaopulver (fedtreduceret)
3 spsk. chokoladeproteinpulver
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
70 g hakket mørk chokolade (70%)

Fremgangsmåde:
Rugkerner koges sammen med vandet indtil alt vandet er forsvundet.
Derefter blandes rugkernerne sammen med skyr og æg, og det hele røres sammen.
Bland de resterende ingredienser sammen (pånær chokoladen), og bland det derefter i den våde masse.
Til sidst røres chokoladen i.

Form omkring 25 små rugbrødssnacks på en bageplade.
Bages ved 180 grader i ca. 20 min.

Velbekomme. 🙂

Underskrift

Næringsindhold pr. snack:
Energi: 430 kJ/100 kcal.
Fedt: 4,5 g
-Mættet fedt: 0,9 g
-Monoumættet fedt: 1,4 g
-Polyumættet fedt: 1,1 g
Kulhydrater: 10,5 g
-Sukkerarter 1,5 g
-Kostfibre 2,1 g
Protein 4,7 g

Continue Reading