En krop i balance

… Et udtryk som efterhånden florerer en del på de sociale medier, og et udtryk jeg også selv anvender.

Jeg tror, at dette udtryk er meget forskelligt fra person til person af den simple årsag, at det vil være helt forskelligt, hvad vi hver især vurderer som “at være i balance”. Ligeledes er der intet, der gør os klogere end den livserfaring vi tilegner os gennem livet, og vi stopper aldrig med at lære os selv og vores krop bedre og bedre at kende.
Jeg har flere gange gennem de sidste år “følt mig i balance mere end nogen sinde før”, men nu hvor jeg ser tilbage på de forskellige perioder, kan jeg slet ikke forstå, hvordan jeg kan have følt sådan på dét tidspunkt. I hvert fald ikke vurderet ud fra, hvordan jeg nu oplever “mig selv i balance”.

Jeg har haft perioder, hvor jeg ikke har rørt sukker i form af tilsat sukker samt kager, slik etc. i en hel måned – uanset sammenhæng og begivenheder. Perioder hvor træningen styrede mit liv og min planlægning. Perioder hvor jeg kunne få dårlig samvittighed over at spise et lille stykke kage på en onsdag – og endnu mere dårlig samvittighed, når jeg spiste et kæmpe stykke om lørdagen! Perioder hvor det hele handlede om at have kontrol.
I disse perioder har jeg også følt, jeg var “i balance mere end nogen sinde før” – hvilket jeg virkelig også følte i den periode, men jeg har svært ved at forstå min tankegang dengang. Hvordan kunne jeg virkelig føle det? Netop fordi jeg kunne kontrollere/styre mig selv, tænker jeg. 🤔
Jeg trives i det, og det må være derfor, jeg havde følelsen, men for pokker! Sådan kan ingen leve hele livet, og hvad så, når disse perioder ender (for dét gør de!!), så føler man sig i ubalance resten af livet eller hvad? Hm, det vender jeg tilbage til …

Bevares, jeg har stadig mine holdninger til alle de her ting. For mig er der bare forskel på hverdage og weekender, sådan er jeg også vokset op, så det sidder dybt i mig – hvilket jeg er glad for. Dog har jeg (heldigvis) fået et mere afslappet forhold til det, så hvis det byder sig i hverdagen af en eller anden årsag, så spiser jeg det med glæde. Men det er ikke sådan, at jeg en hvilken som helst hverdag vælger at blande slik, fordi det lige er dét, jeg har lyst til – så gemmer jeg lysten til weekenden.
Ligeledes kunne jeg sagtens finde på at holde “sukkerfri” måned igen (ej okay, måske ikke en hel måned, men et par uger måske 😅), men det ville kun være for at teste og udfordre mig selv, da det er noget jeg elsker. Forskellen er, at det før handlede om det sundhedsmæssige perspektiv i det og især kalorierne, for jeg vidste, at jeg kunne gøre det – hvor det nu ville handle om udfordringen, om jeg kan holde det.

For mig er “en krop i balance”, når man hviler i sig selv. Når man lytter til sin krop, og gør hvad man føler for.
Set i et træningsperspektiv og et eksempel fra mig selv, kunne det være at jeg føler mig i balance og er glad for mig selv og mit spejlbillede både når jeg ikke har trænet i to uger og netop spist en kæmpe skål bland-selv-slik, OG når jeg har nået fire træninger på en uge og lige gennemført et halvmarathon. Når jeg er stolt af sig selv uanset hvad, og ikke hele tiden tiden tænker på at kontrollere tingene.
Tingene kan meget hurtigt blive restriktive, og det kan ingen holde ud på sigt. For mig er en krop i balance, når man ikke hele tiden har en indre kamp med sig selv om, hvad man skal og børe gøre – men når man blot gør dét, man har lyst til på det givne tidspunkt – uden at det selvfølgelig tager overhånd. Og ja, det er virkelig svært!

For mig skete den helt store forandring i min graviditet. Jeg var omkring 2 år forinden trådt ind i en helt ny verden som omhandlede sund kost og masser af træning, og som beskrevet lidt længere oppe i indlægget, undrer jeg mig over min livsstil dengang, og at jeg kunne trives så godt i den, for den var meget restriktiv og kontrolleret af fastlagte og planlagte ting, hvor jeg i dag nærmest kun lever lystbetonet.
Det kræver helt sikkert masser af erfaring og prøvelse at lære sin krop af kende på dét punkt, og jeg tror heller ikke, jeg havde været der, hvor jeg er i dag uden de restriktive år – det er jeg faktisk sikker på.
I hvert fald var jeg under graviditeten “tvunget” til at se min krop forandre sig i den stik modsatte retning, end dén den havde bevæget sig i de sidste par år – og jeg kunne hverken gøre fra eller til. Min vigtigste opgave var at passe på vores lille søn inde i min mave, og fra dag ét ofrede jeg mig 110% for ham. Heldigvis kunne jeg bibeholde min træning på et meget højt niveau gennem hele graviditeten, hvilket jeg er meget taknemmelig for, for det var og er så stor en del af mig, og det gjorde det lidt nemmere for mig, at være “tilskuer” til min krops forvandling, og ligeledes hjalp det mig både under og efter graviditeten – det er der slet ingen tvivl om.
Under graviditeten blev mit forhold til både min træning og min kost en del mere afslappet, for jeg følte på en eller anden måde ikke det samme “pres”. Men et pres fra hvem? Udelukkende fra mig selv! Et pres jeg slet ikke var klar over, jeg havde påført mig selv, før jeg blev mere afslappet omkring det hele.
På en måde var det lidt en åbenbaring – måske også en lettelse. I løbet af graviditeten følte jeg nogle gange, at jeg så mig selv udefra. Nu blev tingene sat i perspektiv, og jeg kunne se, hvordan tingene før havde været – hvilket virkelig var i stor kontrast til dét, jeg oplevede, da jeg stod i det.

Flere gange i løbet af graviditeten, når jeg især savnede min “gamle” krop, kiggede jeg på billeder fra før graviditeten – og jeg blev SÅ stolt. 😇 Jeg var jo virkelig i god form – jeg havde fået en god portion muskelmasse og en lav fedtprocent. Min “gamle” krop blev min helt store motivationsfaktor til min form efter graviditeten. Jeg ønskede virkelig, at jeg en dag kom bare i halvt så god form igen.
Det mærkelige var, at det kunne jeg ikke se på samme måde, da jeg stod i det. Der var jeg ikke tilfreds, og jeg følte hele tiden, jeg var langt fra “målet” – nok fordi målet hele tiden rykkede sig i takt med jeg kom i bedre og bedre form.
Men hvorfor dog ikke!? Jeg skammende mig virkelig over den følelse, for jeg burde virkelig have været stolt og tilfreds, og netop den følelse af skam, som ramte mig gjorde, at jeg lavede et løfte til mig selv:
Jeg kiggede mig selv i øjnene, højgravid, og så lovede jeg mig selv én ting: Fra nu af ville jeg være stolt af min krop – altid! Den havde netop gennemgået den vildeste og største forandring på rekordtid, og den var i gang med at bage vores lille menneske færdigt. 😆🙏🏼 Det var og er min pligt at være stolt af den.
Jeg lovede mig selv, at uanset hvordan det kom til at gå med min form som nybagt mor, så skulle jeg ikke stresse mig selv, og jeg skulle stoppe med at være så selvkritisk. Og dét har jeg holdt hver dag lige siden!
Jeg er så skide stolt af mig selv, min krop og min fysiske form! 💪🏼 Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme i samme fysiske form som før graviditeten – men det er jeg, uden det er noget, jeg har følt som et pres eller som har stresset mig – eller noget jeg absolut har ville opnå.
Hver gang jeg er blevet for selvkritisk, har jeg mindet mig selv om den følelse af skam, som ramte mig i graviditeten, og så er den sparket retur igen!
Der er ingen tvivl om, at graviditeten var en kæmpe øjenåbner for mig, og den har givet mig to vigtige ting med på vejen:
– En mere afslappet tilgang i min sunde og aktive livsstil
– En kæmpe motivationsfaktor omkring min træning, da den har vist mig, hvor sindssyg vigtig den er for min krop, og hvor meget den gavner mig.

Nå, tilbage til mit spørgsmål omkring om løbet så bare er kørt, og om man for altid vil føle sig i ubalance, når den livsstil som absolut ikke kan vare forevigt slutter:
NEJ, heldigvis ikke! Så har man fået en ny portion livserfaring og man prioriterer måske nogle andre ting, end man gjorde før – ligeledes har man lært sig selv endnu bedre at kende gennem hele processen.

Derfor er jeg måske heller ikke helt i balance “endnu”, selvom jeg virkelig føler det mere end nogen sinde før. Præcis sådan her kan jeg godt leve resten af livet, og for mig er dét definitionen på at “have en krop i balance”.
Og så alligevel er det aldrig til at vide – måske har jeg en helt ny holdning igen om 2, 5 eller 10 år.
Det vigtigste er, at vi gør lige præcis dét, som gør os glade, stolte og tilfredse med os selv og livet – så kan vi da kun føle os i balance – og det vil altid være helt forskelligt, hvordan vi hver især tilfredsstiller os selv. Dét findes der ingen definition på og heldigvis for det!

 

Continue Reading

Hvad motiverer mig (især) til at træne?

Spørgsmålet omkring motivation og træning er efterhånden dukket op nogle gange – især her i vinterhalvåret, hvor det bliver koldt og mørkt. Så nu tænker jeg, det er på tide at få lavet et indlæg omkring dette.
Uden det skal lyde nerdern, overfladisk, som en stor fed løgn eller bare en irriterende kommentar – så mangler jeg sjældent motivation til at træne. Dét jeg mangler mest, er tiden til at prioritere den på det niveau, jeg gerne vil, så derfor har det faktisk været lidt svært at få mine motivationsfaktorer ned på skrift, da det som sådan ikke er noget, jeg tænker over.

Jeg har alligevel forsøgt at beskrive mine største motivationsfaktorer, samt hvad jeg gør for at opretholde motivationen omkring min træning:

  1. Det sundhedsmæssige aspekt: Min krop elsker mig for det! Og i mange hensener vil den også belønne mig for det – dette er noget jeg efterhånden har oplevet flere gange, hvilket selvfølgelig kun øger min motivation.
  2. Mit energiniveau: Jeg ved, at min træning er min aller største kilde til mit energiniveau, og dette tror jeg, de fleste fysisk aktive kan nikke genkendende til. Det er der en helt naturlig årsag til, hvilket jeg har skrevet meget mere om i dette indlæg Kan man være afhængig af træning?
  3. En del af min hverdag: Vi mennesker er født som vanemennesker. Nogle mere end andre, men i en eller anden grad vil vi altid tiltrækkes af det ”vi er vant til” og det ”vi plejer at gøre”. Vi mennesker skaber nogle rutiner, som bliver rammenere for vores hverdag.
    Det er ingen hemmelighed, at det tager lang tid (og kræver selvdisciplin) at skabe en rutine omkring sin træning, og det tager lang tid for kroppen at overbevise hjernen om, at træningen er ”uundværlig” – det gjorde det også for mig! Men før eller siden, så lykkedes det! Jeg mindede altid mig selv om, at for hver gang jeg ”udsatte” en træning, forlængede jeg blot denne proces. Jeg ønskede ikke at spænde ben for eller ødelægge min gode træningsrytme, så derfor var det en stor motivationsfaktor for at komme ud af døren.
  4. Ugeplan: Jeg har altid en klar ugeplan for min træning. Så jeg ved hvilke dage, jeg skal træne, hvornår på dagen samt hvad jeg skal træne. Så har jeg et overblik over min træning, den er inkorporeret i min hverdag, og så jeg kan indstille mig mentalt på træningspasses samt undgå der opstår dumme situationer, hvor tidsmangel bliver et problem.
    Note: Dog er min træningsplan ikke så fastlåst, at den kan komme i vejen for andre ting, der kan dukke op i løbet af ugen, eller at jeg ikke kan ændre i den i løbet af ugen, hvis det alligevel ikke kommer til at passe sammen – som mor oplever man ofte, at dagene alligevel ikke blev helt som planlagt. 😅
  5. Mål: For mig er en anden af mine helt store motivationsfaktorer at sætte et mål for min træning. Når jeg har et mål, jeg gerne vil opnå, så føles det nærmest ikke som en mulighed at droppe et træningspas, da jeg ved, det i sidste ende vil gå ud over mit slutresultat.
  6. Ambitiøst og realistisk: Dog handler det især også om at sætte nogle ambitiøse mål og forventninger til min træning, men det er absolut også vigtigt, at de er realistiske. Hvis jeg oplever, at jeg ikke kan opfylde de forventninger, jeg havde sat mig omkring min træning, så mister jeg ganske simpelt motivationen – hvor i mod når det lykkedes, så føles det som en personlig sejr!
  7. Ingen dårlige undskyldninger: Hvis jeg har planlagt en løbetur på 10K, og det er mega dårligt vejr samtidig med at tiden er løbet fra mig, og jeg egentlig havde planlagt at hente Oliver om en halv time, ville det nogle gange føles aller mest oplagt at droppe løbeturen. Men jeg husker altid at spørge mig selv: ”Sofie, er det bare en dårlig undskyldning, eller kunne du rent faktisk finde en løsning eller et alternativ?” Og i dette tilfælde kunne det være 5K på løbebånd i centeret. Et kompromis hvor det trods alt ender med, jeg får trænet og alligevel hentet Oliver på nogen lunde samme tidspunkt som tiltænkt.

Og husk nu på:
ALT er bedre end ingen ting!
Om det så er en løbetur, der bliver byttet ud med en kort gåtur, så er det vigtigste, at man får overbevist sig selv om at komme ud af døren, og dermed oplever en lille personlig sejr, for det er dém, som er altafgørende i sidste ende.

Jo flere personlige sejere, jo højere motivation – dette er i hvert fald min erfaring! 💪🏼

God træningslyst!

Continue Reading

Min træning er så stor en del af MIG!

… og det tror jeg (desværre) kun at dem, som har det på samme måde sådan rigtigt forstår.
Min træning er en lige så stor del af mig, som min familie, mit studie, min personlighed, min tøjstil – ALT! Uden min træning ville jeg ikke være dén, jeg er.

Nogle gange synes jeg, det kan være hårdt, at det er sådan. Nogle gange føler jeg, at min træning kan blive en barriere. Det lyder måske lidt mærkeligt, men sådan er det, og jeg ved, at dem jeg kender, som også træner en del, kan have det på samme måde. Det kan blive en barriere fordi, det ofte er et emne, som sjældent bliver italesat eller spurgt ind til.

I min verden skal man huske at rose hinanden, komplementere hinanden og spørge ind til hinandens liv sådan helt generelt ift. familie, studie, job, oplevelser osv. – noget jeg tror, at MANGE mennesker, kunne blive bedre til! Som en god veninde, søster, kæreste, bror, nabo, what ever, er det da vores ”job” at spørge ind til hinanden og ikke mindst anerkende hinanden. Hvis man synes, at ens veninde eller hende, man sidder ved siden af i toget har en fed strik på, så sig det dog! Helt seriøst, hvem har nogen sinde reageret negativt på en kompliment? Når det (en sjælden gang) sker for mig, så bliver jeg da så glad!

Jeg oplever ALTID, at der bliver vist interesse og spurgt ind til min familie, mit studie eller hvor mine nye sneaks er fra – men jeg oplever dælme meget, meget sjældent, at der bliver spurgt ind til min træning! Hvorfor? Jeg ved det faktisk ikke – eller gør jeg? Når det sker, er det ofte af de personer omkring mig, som selv er fysisk aktive – som om de bedre kan forholde sig til det, eller som om det ikke er et lige så ”ømt” emne.
Det er nok et lidt tabubelagt emne, men måske bunder det ud i en form for misundelse og jalousi, og det synes jeg bare er så mega ærgerligt – og faktisk også lidt uretfærdigt.
Alle har chancen for at udrette lige præcis dét de ønsker, det handler bare om at ville det nok og om at prioritere, hvad man værdsætter mest – og dér er vi da heldigvis alle sammen forskellige.

Jeg synes, det er så ærgerligt, at fordi man ikke selv prioriterer det lige så højt, selvom man måske nogle gange ville ønske, man gjorde, ikke alligevel kan anerkende dem, som så rent faktisk vælger at gøre det – især de personer, man har tæt inde på livet, og som betyder noget for én.
Jeg har kun haft en veninde i livet, jeg ofte var misundelig på, og som jeg ikke kunne anerkende – og vi er ikke veninder den dag i dag. Forståeligt nok, for i min verden er det ikke sådan, et venskab fungerer – det er simpelthen ikke holdbart i længden. Lige præcis dét er noget, jeg har lært meget af, for hvor er det dog bare virkelig dårlig stil!
Og i forhold til det med barrieren så er det lige præcis dét, jeg nogle gange selv oplever. At min træning kan blive en barriere i mine venskaber – desværre. I hvert fald er det som om, der nogle gange bliver taget afstand, eller i hvert fald som om der bliver taget afstand fra lige præcis dén del af mig. Det er simpelthen så nedern en følelse, især fordi min træning er så stor en del af mig, og jeg er oprigtigt træt af den – og ikke mindst ked af den!

Min pointe er, at vi alle sammen er forskellige, og vi burde virkelig være bedre til at anerkende hinanden, rose hinanden og komplementere hinanden – også selvom man måske nogle gange, ville ønske, det var én selv.
Vi er alle sammen så pisse seje på hver vores måde, og det fortjener vi at få af vide! Der er intet, som er rigtigt eller forkert – det vigtigste er, at man ikke lader det blive en barriere mellem én selv og dem omkring sig.

Fredagstanker fra

Continue Reading

De kære mavemuskler!

    

“Hvad kan jeg gøre, for at min mave bliver lige så flad som din?”
“Hvad gør du for at have så markeret en mave?”
“Hvor ofte styrketræner du?”
“Undskyld, har du ikke født et barn?”

Mavemuskler, flad mave, markeret mave, trænet mave – kært barn har mange navne!
Spørgsmål som overståede får jeg jævnligt på min IG-profil. Derfor har jeg lavet dette indlæg – og mest af alt fordi I via en afstemning på min profil, har ytret et ønske om et indlæg omkring mavemuskler.
Jeg ville ønske, at svaret var enkelt og lige til, men det er det desværre ikke, da det er så individuelt – og så alligevel er det heller ikke mega kompliceret, men det kræver en indsats.

Mange har den forestilling (det er i hvert fald mit indtryk), at det handler om at lave en hulens masse mavebøjninger, og så dukker sixpacken op lige så stille – det er desværre ikke helt korrekt, men gid det var så vel. 🙋🏼‍♀️💪🏼

Først og fremmest handler det om fedtprocent. Der er en grund til at forskningsprojekter igen og igen viser, at kosten spiller en stor rolle i forbindelse med styrketræning og træning generelt – selvfølgelig også inden for sundhed helt generelt, men det er en helt anden snak. Mange beskriver fordelingen som værende 80/20 ift. kost og træning. Man kan sagtens lave en masse mave- og coreøvelser, men jo mere fedt, der sidder på maven, jo nemmere har musklerne ved at “gemme sig” indenunder – og dermed vil de altså aldrig blive tydelige.

Og her bliver jeg nødt til at nævne det “fantastiske” begreb omkring punkforbrænding, som (desværre) er opstået i træningsverdenen. Punkforbrænding (hvor man træner efter at forbrænde fedt fra specifikke områder på kroppen) er ikke muligt, da kroppen er sådan indrettet, at den selv bestemmer, hvor den vil lagre/afgive fedt. Og hos os kvinder, vil den rigtig gerne lagre fedt på lårene, numsen og maven, da vi (måske) en dag skal være fødedygtige.
Så derfor bestemmer kroppen selv, hvor fedtet forsvinder fra, når vi taber os, så hos nogle kvinder kræver det en meget lav fedtprocent, for at fedtet mindskes fra maven, mens det hos andre ikke kræver en lige så lav fedtprocent – og her er der tale om genetik, som vi (desværre) heller ikke kan gøre noget ved.

Så hvor nedern (og måske lidt hårdt) det end lyder, så handler “en markeret mave” især om ens fedtprocent, som betyder at kosten spiller en meget væsentlig rolle – og selvfølgelig skal man også træne musklerne, men faktum er, at de skal kunne komme til udtryk, hvis en markeret mave er målet.
OG så vil jeg gerne pointere, at en “flad mave” og en “markeret mave” slet ikke er det samme. ☝🏼 Min mave er markeret ja, men den er dælme ikke altid flad! Jeg har også dage, hvor jeg er oppustet, og ligner én, som er i uge 20. 😅 Det har jeg altid haft, men det er kun blevet mere efter jeg har været gravid. Og det er altså helt normalt. Det er ikke noget, jeg går i panik over, for når jeg står op næste morgen, så er mine mavemuskler som regel “tilbage” igen. 😉

“Hvilke øvelser laver du?”
“Hvor mange gange styrketræner du om ugen?”

Jeg laver forhodsvis simple maveøvelser – til gengæld kører jeg intens på i ca. 15 min. – altid som afslutning på mine styrkepasses. Jeg plejer at køre et sæt på ca. 5 min. af diverse øvelser, hvor jeg træner både de lige og de tværgående samt de indre og de ydre mavemuskler. Jeg kører på indtil mine mavemuskler syrer til, holder en lille pause og fortsætter – altså jeg holder meget FÅ og KORTE pauser. 🙂 Jeg gentager sættet tre gange.
Det er meget forskelligt hvor ofte jeg styrketræner. Nogle gange lykkedes det mig at komme i centeret to gange om ugen, andre gange slet ikke – så bliver det en løbetur i stedet for.

Som mange af jer sikkert ved, løber jeg nemlig en hel del. Det gør jeg, fordi det er nemmere at finde tid til, og det er muligt for mig at have Oliver med – mest af alt, så ELSKER jeg det! Man skal ikke undervurdere løb, da hele kroppen bliver aktiveret, og dette gavner både ens core, mavemusklerne samt ens fedtprocent. 😉 Win-win for den veltrænede mave. Desuden laver jeg nogen gange mave- og coreøvelser, når jeg kommer hjem fra en løbetur, da man kan lave disse øvelser OVERALT!
Som nævnt handler det om fedtprocent, og derfor tror jeg, at min mave ser ud som den gør, da jeg har den livsstil, jeg har – og har haft det i mange år!

Min krop er i balance, så hvis der er en periode på et par uger, hvor jeg ikke aktivt træner min mave, så er mine mavemuskler der altså stadig. 😉 Og jeg spiser stadig en masse slik, chokolade, is, kage – you name it! Alle som kender mig ved, jeg har en mega sød tand! Jeg har bare fundet evnen til at styre og kontrollere det, så det ikke tager “overhånd” – igen tilbage til min livsstil og fedtprocenten.
Min indsats er ikke så stor, som jeg har på fornemmelsen mange af jer tror. For at være helt ærlig, så er jeg selv nogen gange imponeret over, at min mave ser ud som den gør, for det er ikke noget, jeg yder en kæmpe indsats for. Og jeg føler bestemt ikke, jeg går på kompromis med noget.
Jeg hviler i mig selv, i min krop og i min livsstil. 🙋🏼‍♀️💪🏼

Jeg håber, at indlægget giver svar på jeres spørgsmål. 🙂
Hvis der er andre emner, I godt kunne tænke jer, jeg lavede et indlæg om, så sig til! 🙂

Continue Reading

Kan man være afhængig af træning?

Kan man være “afhængig” af træning? Svaret er: JA!

Om jeg er afhængig af min træning? Ja, det er jeg nok. Den giver mig i hvert fald en masse energi, godt humør og overskud, som jeg nødigt ville undvære.
Jeg kender efterhånden min krop rigtig godt, og det er altså en stor fordel. Især når den f.eks. udsættes for en stor fysisk udfordring som f.eks. en graviditet, stressede perioder eller generelt bare almindelige udfordringer, som hverdagen bringer. Så ved jeg, hvor meget, jeg kan kræve af den, og hvor meget, jeg kan presse den – hertil og ikke længere! Det oplever jeg som en stor fordel.

Som sagt elsker jeg min træning – helt generelt elsker jeg bare at være fysisk aktiv, og min krop skal nok fortælle mig, hvis den trænger til at blive tæsket igennem. Jeg bliver hurtigere træt, uoplagt og i halvdårligt humør, når jeg er inde i perioder, hvor min træning bliver nedprioriteret. På en måde kan man nok godt sige, at min træning er mit drug. Sådan er det i hvert fald blevet. Det har ikke altid været sådan, og det tager lang tid at nå dertil, hvor kroppen rent faktisk har et behov for at være fysisk aktiv.

Hvad sker der, når vi er fysisk aktive?
Jeg prøver at forklare det så let forståeligt som muligt, og derfor bliver det også meget overfladisk. Men ellers tror jeg ikke, det er særlig brugbart eller interessant at læse.

ATP
Den primære energikilde under fysisk aktivitet er ATP, som findes i små mængder i musklerne. Under fysisk aktivitet skal der hele tiden dannes ny ATP, for at træningsniveauet kan opretholdes. ATP kan dannes på tre måder:
1. Nedbrydning af kreatinphosfat i musklerne via enzymet kreatinkinase
2. Mælkesyredannelse
3. Oxidation (forbrænding) af kulhydrat eller fedtsyrer
Om man forbrænder mest kulhydrat eller fedt afhænger af flere ting:
– Typen af træning
– Intensiteten
– Varighed
– Hvad man har spist op til træningen
Som udgangspunkt kan man sige, at hvis man yder omkring 50% af sit maksimale, forbrænder man cirka lige meget kulhydrat og fedt. Derfor man kan også meget overfladisk sige, at hvis man har en kortvarig træning med meget høj intensitet, vil det typisk være kulhydrat, som forbrændes, hvor i mod det primært vil være fedtforbrænding ved længerevarende træning ved middel intensitet. Dog skal man huske på, at der kan være mange ting, som spiller ind (bl.a. stigning i adrenalin, fald i insulin), ens aktivitetsniveau i løbet af dagens og især kosten, og derfor er dette kun et udgangspunkt.

Endorfiner
Når vi er fysisk aktive udskiller kroppen hormonet endorfiner. Så egentlig er det ikke den fysiske aktivitet, kroppen bliver “afhængig af”, men endorfinerne. Endorfinerne udskiller positive stoffer som betyder, at vi bliver i godt humør og tænker mere positivt, og dermed føler vi, at vi samtidig får mere energi.

Insulin
Insulin er et peptidhormon (aminosyrer), som har afgørende betydning for vores energiomsætning. Insulin har altså en stor betydning for, at vi får energi af den mad, vi spiser. Derfor er det vigtigt, at kroppen har en god insulinfølsomhed, da insulin medvirker til funktionen af mange af vores organer og væv i kroppen. Insulin har en afgørende betydning for denne regulering, da det fremmer optagelsen, nedbrydningen og lageringen af glukose i de forskellige væv i kroppen.
Når vi er fysisk aktive øges insulinfølsomheden, dvs. vi bliver endnu bedre til at omsætte energi af det vi spiser. Dette betyder bl.a. også at kroppen ikke behøver at bruge nær så meget energi på at omsætte glukosen, hvis insulinfølsomheden er optimal. Desuden er kroppen hurtigere til at regulere blodglukosen (blodsukkeret), og dermed falder blodglukosen efter et måltid hurtigere igen, og er samtidig nemmere at holde stabil.
Dog er det vigtigt at huske på, at blodglukosen i høj grad bliver påvirket af, hvad det vi spiser.

Vigtigheden af fysisk aktivitet
Der er et utal af sundhedsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv.
Kroppens metabolisme forbedres væsentligt ved fysisk aktivitet – altså alle de kemiske processer, som foregår i vores krop, for at den kan fungere optimalt optimeres ved fysisk aktivitet.
Vores immunforsvar styrkes, da kroppen automatisk bliver mere modtandsdygtig, når den fungerer optimalt, og ikke skal bruge energi på alt muligt andet, som den egentlig ikke burde bruge energi på.
Jeg har som sagt allerede beskrevet nogle af de fordele, der er ved at være fysisk aktiv, og de er bl.a. med til at nedsætte risikoen for at få forhøjet blodtryk og udvikle diverse livsstilssygdomme som overvægt, type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Det lyder måske meget… Hm? Overfladisk? Men det er altså sandt.
Som sagt er der mange faktorer, som spiller ind – især kosten, men det ændrer ikke på, at det er en stor fordel at være fysisk aktiv.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt jeg synes, det er, at være fysisk aktiv.
Jeg synes, man skylder sig selv og sine omgivelser at være god ved sin krop, for man skal tilbringe mange år sammen med den, og det vil altid kunne betale sig – og det er ALDRIG for sent.
Fysisk aktivitet er mange ting. Det behøver ikke være sport, en løbetur, styrketræning eller andet. Det kan også sagtens være en gåtur, at cykle til- og fra skole eller arbejde, at tage i svømmehallen med sin familie, at tage trapperne i stedet for elevatoren osv. Dog har kroppen godt af at blive udfordret en gang i mellem, hvor pulsen virkelig bliver banket i vejret.

Jeg håber, at det hele giver mening, og at det er skrevet, så det er til at forstå. Det kan hurtigt blive meget kringlet og biokemisk, så derfor bliver det også hurtigt overfladisk, når det skal være let-læseligt. Men jeg synes, jeg har fået de vigtigste pointer med.
Jeg håber, at I kan bruge indlægget som inspiration og måske som en motivationsfaktor, de dage, hvor det kniber med at få taget sig sammen til at komme afsted. 😉

Følg mig gerne på Instagram, hvor jeg referer til min blog: @sofiebrandtlarsen

Continue Reading

Træning og prioritering …

TRÆNING! Jeg elsker det – og jeg elsker det lige så meget, som før jeg blev mor.

For mig har tid til træning altid været et spørgsmål om prioritering – intet andet! Sorry, men sådan har jeg det. Hvis man ikke kan finde tid til at prioritere den, så er det fordi, man ikke vil det nok.
I al den tid, jeg har haft den livsstil, jeg har, har jeg prioriteret min træning MEGET højt! For år tilbage nok også for højt. En overgang var det min træning, som styrede min hverdag – alle aktiviteter og alle mine aftaler blev planlagt efter, hvornår, hvor længe og hvad jeg skulle træne.
Det nåede aldrig at kime over eller bliver for meget, men jeg er glad for, at det ikke længere er sådan – faktisk er det slet ikke muligt som mor, i hvert fald ikke, hvis man ønsker at være dén mor, jeg ønsker at være.

Og dét med at være en god mor – hvad er en god mor? Jeg føler mig som en god mor, når jeg er der 110% for min søn, og sætter hans behov højest. Når han er glad, er jeg glad.
Derfor er det MEGET svært for mig på tiden at finde tid til træning i centeret. Jeg har nemlig en dreng, som sover ret flot om natten (for det meste i hvert fald på trods af natamningerne), men det betyder også, at han ikke sover så meget om dagen. Han tager en god formiddagslur på ca. 1,5 time, hvor jeg godt ville kunne nå en times træning, MEN jeg er simpelthen ikke klar til at tage hen i centeret, når O skal puttes. Dén lur tager han nemlig omkring 2 timer efter vi er stået op, og vi skal både nå alle morgenrutinerne, han skal have morgengrød (og dermed nogen gange et bad ), tøj på osv., og jeg skal også gerne selv have morgenmad og blive træningsklar – det er simpelthen ikke muligt. 2 timer lyder måske af meget, men med en baby, som kræver opmærksomhed HELE tiden er det simpelthen nærmest ikke muligt. Desuden har jeg brug for den 1,5 time til mig selv, for at blive klar til resten af dagen, for resten af dagen sover O kun omkring 1,5 time fordelt på 2 lure.
Det lyder måske som en dårlig undskyldning, men lige for tiden føler jeg, at jeg skal vælge mellem min træning eller at være en god mor i det tidsrum min træning varer – og så er det altså ikke svært at vælge! Oliver trives ikke i træningscenteret – han keder sig hurtigt. Det er prøvet. Så det er ikke fedt at have ham med, når han er vågen. Desuden må der ikke være børn i træningsområderne, så jeg er begrænset til holdsalen, og det er bare ikke det samme.

Derfor bliver det oftest til lidt træning hjemme på stuegulvet sammen med O eller mens han sover, og så en MASSE løbeture! Dét kan O nemlig godt lide – faktisk elsker han det! 😀

Jeg håber, at jeg giver mig selv tid- og lov til at træne lidt mere, når først jeg starter studie (og fuck, det er LIGE OM LIDT!!), og E går på barsel, og når O starter i vuggestue. Så bliver det (måske) lidt nemmere lige at snige en times træning ind hist og pist inden han skal hentes. Jeg ved det ikke? Det opdager jeg, når jeg står i det.
Men jeg ved én ting: Jeg ELSKER at være i centeret, og jeg savner det virkelig! Det er så pisse fedt bare at give den fuldgas, presse sig selv og bare træne som i ”gamle” dage før jeg blev mor. Min krop er ved at være i super god form igen, så jeg har alle muligheder for at gøre dét jeg VIRKELIG elsker, hvor jeg kobler fra og bare kan være MIG.

Mit syn på træning og prioritering har egentlig ikke ændret sig – jeg har bare fundet ud af, at der kan komme ting i livet, som betyder meget mere.

Tak fordi I læste med.

Continue Reading

En lille opdatering herfra …

En lille opdatering herfra – det er godt nok også ved at være lang tid siden.
Først vil jeg gerne lige undskylde, at der ikke er den store aktivitet her på bloggen i øjeblikket, men jeg kan slet ikke følge med – tiden flyver afsted! Som mor må man virkelig prioritere sin tid, og desværre når jeg ikke alle de ting, jeg gerne vil.

Nå, som I ved, har jeg altid trænet meget. Både før, under og nu efter graviditeten.
I mit tidligere indlæg fortalte jeg om, at jeg efter min 8-ugers undersøgelse desværre fik besked på, at jeg endnu ikke måtte begynde at løbetræne, og der var nogle begrænsninger omkring min træning.
Jeg har lavet tusindvis af knibeøvelser lige siden, og det går fremad. 😉

I hvert fald er jeg (endelig) begyndt at løbetræne igen. Jeg lytter til min krop, og løber så meget den tillader. Lige pt løber jeg min. to gange om ugen, men distancen er endnu ikke længere end 5 km, da jeg ikke vil starte for hårdt ud. Jeg har trods alt holdt nogle måneders pause med løbetræningen.
Det er SKØNT at løbe igen, men det er også svært at acceptere, at min krop ikke er i stand til mere, end den er. Jeg har dyrket massere af cardiotræning gennem graviditeten og også efter, så derfor er min kondition stadig væk god, og når det ikke er hårdt at løbe 5 km., har man lyst til at fortsætte, men det går ikke – ikke endnu.

Jeg er først rigtigt startet op på min styrketræning igen her i april – jeg har prioriteret cardio indtil da. Og jeg synes faktisk, den er svær at finde tid til. Jeg plejer at tage af sted, når lille O skal sove sin formiddagslur. Så sover han udenfor i sin barnevogn, mens jeg træner.
Som jeg tidligere har blogget om, har min styrketræning altid været delt op, så jeg hver træning har haft et fokusområde, og i løbet af en uge, kom jeg gennem hele kroppen. På den måde, kunne jeg gå i dybden med alle øvelser og få godt fat i alle muskler i min krop.
Det har jeg godt nok ikke tid til mere. 😳💨 Så nu er der bare fuld fart på min styrketræning (det har der nu altid været), og så kommer jeg gennem hele kroppens en gang, når jeg styrketræner. Jeg vil gerne styrketræne to gange om ugen, men de fleste uger, når jeg det desværre kun én gang. Så laver jeg øvelser hjemme på stuegulvet i stedet for sammen med Oliver.

Så lige pt er mit mål, at jeg styrketræner en gang om ugen og cardiotræner to gange om ugen – og MEGET gerne mere. Det er dog ikke alle uger, der er tid til det. For de vigtigste for mig er absolut, at have massere af tid til- og sammen med min lækre lille søn.

Lige om lidt er det 1. maj og inden vi ser os om er det sommer, og sommer = bikinisæson. 👙☀️ Vi er endda så heldige, at vi skal på sommerferie på Rhodos i år. (VI GLÆDER OS!)
Så jeg har noget at kæmpe for, for jeg har det bare bedst, når jeg trives i min egen krop. Men jeg er stolt af den, og jeg er stolt af mig selv.
Det er fem måneder siden jeg fødte vores lille søn, og min krop er allerede ved at finde sig selv igen. Det er gået hurtigere, end jeg havde regnet med, men jeg ved også, at det udelukkende skyldes min fysiske form før og under graviditeten. Hold nu op, hvor har det altså gavnet mig! Jeg er så taknemmelig for, at min krop belønner mig for det. 🙏🏼

Lige en lille opdatering herfra.

Stort knus

 

Continue Reading

Min træning som nybagt mor

Nu er vores lille fyr en måned gammel, vægten siger 56 kg, og jeg har ikke besøgt centeret en eneste gang siden hans ankomst – jo, for at hilse på mine kollegaer og vise lille O frem. 😀 Dog vil jeg sige, at det kriblede i hele kroppen for liiiige at få pulsen op et kort øjeblik og løfte et par vægte, da jeg var dernede. Til gengæld vil jeg lige påpege, at jeg trænede dén dag, jeg gik i gang om natten, og der gav jeg den altså fuld gas – det var den bedste træning længe på trods af jeg var 41+2. 😉

Sinden lille O kom til verden har jeg kun haft fokus på én ting: At forsøge at være verdens bedste mor for ham. Tiden flyver afsted, og vi kan slet ikke følge med. Han er en lille tidsrøver, og man skal virkelig vænne sig til, at alting foregår i et helt andet tempo, end man er vant til, og at man ikke bare lige tager hen og træner, tager en tur ind til byen eller bare lige går hen og handler – alt skal times og tager tid.
Men hold nu op, hvor jeg ELSKER det! Den lille fis fylder os med så meget kærlighed og glæde hver eneste dag, så man glemmer alt andet – også den manglende søvn. 😉

I starten skænkede jeg ikke min træning en tanke overhovedet! Jeg havde så travlt med at være mor til lille O. Men her den sidste uges tid, er jeg virkelig begyndt at længdes efter min træning – især min cardiotræning. Ikke fordi jeg kan forestille mig, at skulle være væk fra O (for det kan jeg overhovedet ikke!), men fordi jeg bare virkelig savner at få pulsen op, og fordi jeg gerne snart vil have en lidt strammere mave igen – for selvom den ser forholdsvis stram ud, så er den det altså ikke endnu. 😉
Den eneste form for træning jeg har fået siden fødslen er en masse gåture med barnevognen, og det nyder jeg i fulde drag.

Jeg har planer om at hoppe i træningstøjet en af dagene, og så trille i centeret sammen med lille O, og så må vi se, hvor meget træning det bliver til. Der er kun én, der kommer til at styre intervallerne i hvert fald. 😀 Så må jeg se, hvor lange de bliver.
I hvert fald vil jeg i gang igen her i starten af det nye år, for hold nu op jeg savner det! Jeg havde ikke troet, at savnet ville blive så stort så hurtigt, men det er det altså. Jeg havde nok regnet med, at det var den dårlige samvittighed, som ville komme snigende, og synet af min nye mor-krop, som ville få mig afsted, og det er det da til dels også, men det er helt klart savnet, som fylder aller mest.
Jeg glæder mig som en sindssyg til at være tilbage i centeret, til at have mit træningstøj på fordi jeg rent faktisk skal træne i det, til at få pulsen op og til at få sved på panden igen. Jeg glæder mig til at mærke min krop arbejde og blive fyldt op med energi!

Faktisk tror jeg, at jeg tager afsted NU! Eller det vil sige når lille O vågner, har fået mad, er blevet skiftet og pakket sammen – og når jeg selv er blevet klar selvfølgelig. 😅 Så der går nok et par timer eller tre…

Rigtig god dag derude!

Continue Reading

Jeps, jeg er gravid – og jeg har aldrig været lykkeligere! <3

Træning

Det er en helt befrielse ENDELIG at kunne afsløre, hvorfor min træningsrytme pludselig har ændret sig en del. Nu må I efterhånden også være trætte af, at se på billeder af mine ben på min IG profil. 😀 Det er slut nu, for nu kan jeg endelig vise min lille babybule frem.

Min træning
Jeg har slet ikke været i tvivl om, at jeg ville holde fast i min træning under min graviditet, så lang tid min krop tillader det. Det er simpelthen så vigtigt, at være fysisk aktiv under sin graviditet, da det kan give så mange fordele både undervejs, til fødslen og efterfølgende. Og så længe man sørger for at lytte til sin krop, og tage imod den signaler, den sender, så er det bare om at klø på.

Derfor træner jeg stadig meget, men jeg har været nødt til at ændre nogle ting undervejs i forløbet.
Det skal lige siges, at jeg indtil videre har været virkelig heldig (7, 9, 13), da jeg har haft det rigtig godt under hele forløbet. Jeg havde lige to ugers tid med lidt morgenkvalme, som gjorde morgentræningen lidt besværlig, men ellers har jeg slet ikke været ramt – lad det endelig bare fortsætte sådan.

Løb
For det første bliver jeg selvfølgelig hurtigere træt, da kroppen i forvejen bruger utrolig meget energi, på det lille vidunder, den er ved at skabe. Derfor har jeg ikke kunne træne i lige så lang tid, som jeg plejer. Det er især mine lange løbeture på 12 – 15K, som er blevet skåret ned, da jeg simpelthen går død efter ca. 8K.
Jeg elsker at løbe, og indtil videre kan jeg stadig løbe 5 – 8K uden problemer, så det fortsætter jeg med, så længe jeg kan.
Før løb jeg med en pace på omkring 5:00 i gennemsnit, og nogle gange hurtigere ift. intervaller osv. Mit tempo er reduceret en smule, men indtil videre løber jeg stadig med en gennesnitspace på omkring 5:30 – så jeg er egentlig godt tilfreds.

Styrketræning
Min styrketræning går egentlig stadig super fint – dog vil jeg indrømme, at det ikke heeeelt er den sammen motivation, der er omkring styrketræningen. Styrketræning skaber en flot krop, og lige for tiden, er det altså ikke mig, der bestemmer over min krop, men den, der bestemmer over mig. 😉

Arme, skuldre, ryg
Jeg træner stadig arme, skuldre og ryg på samme måde som før – også med samme vægt og gentagelser. Der er dog nogle få øvelser, hvor jeg nu i stedet for sidder ned, når jeg laver dem, hvor jeg før plejede at stå op. Så føler jeg, at der ikke er lige så stort et pres på bækken.

Core
Jeg kan på ingen måde træne min core, som jeg gjorde før. Men altså helt ærligt! Efter to måneder var mine fine mavemuskler alligevel væk. 😉 Men uanset hvad, så er det hverken sundt eller rart at gøre. Jeg træner mine skrå mavemusker, da det er en fordel, for at undgå, at de deler sig for meget i løbet af graviditeten, og så er det en kæmpe fordel med stærke mavemuskler til fødslen. De lige mavemuskler træner jeg slet ikke, da det kan fremprovokere, at mavemusklerne deler sig.

Ben
Før min graviditet trænede jeg i forvejen ikke særlig meget ben længere, da jeg bruger mine ben til løb min. 3 gange om ugen. For det første har jeg kunne se og mærke på dem, at de har fået en masse muskler af det, og for det andet har de (især mit knæ!) haft brug for hvile, de dage, jeg ikke løber. Af samme grund har jeg ikke vildt mange legdays. Jeg træner egentlig bare ben, når jeg lige får lyst, og jeg føler for det.
Når jeg træner ben, så er der nogle øvelser, hvor jeg er gået ned i vægt, da det bare føles mere rigtigt, og så laver jeg til gengæld flere gentagelser i stedet for.

Prioritering
Jeg kan allerede fornemme, at det helt sikkert bliver cardio, som bliver min prioritering i graviditeten. Jeg kan alligevel ikke bibeholde min muskelmasse, og så vil jeg hellere fokusere på cardio, som er godt for både baby og jeg.
Jeg elsker at styrketræne, så jeg vil på ingen måde stoppe med det – det bliver bare ikke på samme niveau som før, men det ville næsten også være for meget. 😉

Lykkelig
Det har været noget af en omvæltning, at se sin krop forandre sig SÅ meget, på SÅ kort tid, når man i 2 – 3 år har kæmpet for sine resultater. Faktisk sværere end jeg havde regnet med.
Men det gør virkelig SLET ikke noget. Jeg elsker det her, og jeg har aldrig været lykkeligere. Det er DET HELE værd – uden tvivl!
Jeg er stolt af, at jeg overhovedet får trænet, og at jeg indtil videre stadig er fysisk aktiv 4 – 5 gange om ugen. Jeg har verdens sødeste kæreste, der dagligt fortæller mig, hvor mega sej, han synes, jeg er, og hvor pisse lækker jeg stadig er, så jeg kan simpelthen ikke ønske mig mere. <3

Mit ønske er blot, at jeg ikke byder min krop en masse ekstra kilo ud over dem, der hører med til en graviditet – for det er kun min selv, det går ud over i sidste ende. De overflødige kilo, skal jeg jo selv sørge for at smide igen bagefter. 😉
Heldigvis ved jeg, hvad der er godt for min krop, hvad den har brug for, og bedst af alt, så kender jeg den ud og ind, så jeg ved lige præcis, hvornår grænsen er nået. Og det er virkelig noget, jeg værdsætter i dette forløb.
Indtil videre siger vægten +1 kg, men vigtigst af alt, har vi for nylig fået bekræftet, at der ligger den mest perfekte, og meget aktive (lige som sin mor 😉 ) lille spirrevip derinde, så alt er helt perfekt.

Tak fordi I læste med. 🙂

Underskrift 3

Gravid 14+1Gravid træning 14+1

Continue Reading

Forbrænding

Forbrænding - løb

Jeg har valgt at lave et indlæg omkring forbrænding, da jeg synes, der findes ALT for mange misvisende cardiomaskiner, apps, programmer mv., som oplyser kalorieforbrænding, som er HELT hen i vejret! Og det synes jeg er en skam, hvis man går med troen om, at man netop har forbrændt 1000 kalorier, men at man i virkeligheden egentlig ”kun” har forbrændt 500 kalorier. Især for dem, som bruger det i forbindelse med vægttab, til at vurdere deres energiindtag i løbet af dagen, eller i situationer, hvor det måske nogle gange skal være med til at opveje kalorieindtaget.

Forbrænding er meget individuel, da det er forskelligt, hvor meget meget man forbrænder, alt afhængig af alder, vægt, højde, fysisk form, aktivitetsniveau osv.
Jeg vil prøve, at beskrive det på et meget overskueligt og forståeligt niveau – selvom det i virkeligheden er meget mere omstændigt! 🙂

Misvisende informationer
På nogle cardiomaskiner i fitness centre, kan man indtaste sin vægt, og allerede dét gør, at man får et mere reelt billede af, hvad man egentlig forbrænder – for ellers, kan man overhovedet IKKE bruge det til noget som helst! Det er et ukorrekt og et helt forvrænget billede af kalorieforbrænding, de flere cardiomaksiner informerer om – og det samme gælder de fleste apps og div. programmer, som f.eks. Endomondo.
Og lige præcis med Endomondo, er det egentlig frustrerende, da man netop har mulighed for at indtaste alder, vægt mv.

Der findes forskellige tommelfingerregler, som man kan tage udgangspunkt i, hvis man ønsker at få et nogenlunde billede af, hvad forbrænding er:
Ved 1 times gang forbrænder man som tommelfingerregel 300 kcal.
Ved 1 times løb i moderat tempo, forbrænder man som tommelfingerregel 500 – 600 kcal.
Dog afhænger dette selvfølgelig af alder, vægt, fysisk form og tempo.

Man bliver snydt
Jeg synes, det er så ærgerligt, at se folk, der skriver, de har gået 10 km. og forbrændt 1000 kcal. eller styrketrænet i 45 min. og forbrændt 700 kcal. – for det kan simpelthen IKKE lade sig gøre!

Og for at være helt ærlig, så synes jeg også det er en smule naivt.
For hvis man tager udgangspunkt i overstående informationer, vil det blot kræve 15 – 20 min. gang (ikke engang løb!!), at forbrænde en hel marsbar!? Arh, hvis man tænker sig om, er det det vist lige lovlig hokus pokus. 😉
Og hvis det var sådan, så tror jeg ikke, der var nogle overhovedet, der ville skænke kalorieindtag en tanke – og det ville vi heller ikke behøve, hvis det ikke krævede mere at forbrænde kalorierne igen.

Men sagen er: det gør det altså desværre – det kræver hårdt arbejde! Det kan tage os 5 min. at indtage en marsbar, som indeholder omkring 270 kalorier, mens det tager os omkring 1 times gang at forbrænde den igen. Og sådan er det bare!

Min forbrænding
Jeg har en høj forbrænding! Og det har jeg, fordi jeg for det første har været fysisk aktiv i meget lang tid efterhånden, altså hvor jeg til træning flere gange om ugen booster min puls, og for det andet fordi jeg har øget min muskelmasse væsentligt.

Jeg har længe haft et pulsur, hvor jeg kan holde øje med min puls under min træning. Det samme gælder mine løbeture, da der hører et pulsbælte med til mit løbeur.

Derfor kender jeg min puls utrolig godt, og jeg ved, hvornår jeg bør give den lidt mere gas, og hvornår jeg kører i optimalt tempo.

Min puls:
Gang i moderat tempo: Omkring 115 – 120
Styrketræning: Omkring 140.
Løb i moderat tempo: Omkring 155 – 160.
Løb i intensivt tempo: Omkring 180 – 190.

Ved gang forbrænder jeg omkring 4 – 5 kcal. pr. minut, så dvs. jeg forbrænder omkring 270 kcal. på en times gåtur.

Ved styrketræning hvor min gennemsnitspuls ligger på omkring 140, forbrænder jeg omkring 6 – 7 kcal. pr. minut, og dvs. jeg forbrænder omkring 450 kcal. på en times styrketræning – og dette forudsætter, at jeg til at starte med har boostet min puls ved opvarmningen, så den er kommet op på omkring 170 i 5 – 10 min. Ellers vil min gennemsnitspuls under en styrketræning ikke ligge på 140, men derimod ligge på omkring 125 – og dette mindsker selvfølgelig min totale kalorieforbrænding.

Forbrænding - styrketræning
Styrketræning 

Ved en almindelig løbetur i moderat tempo, hvor min gennemsnitspuls er omkring 155 – 160, forbrænder jeg omkring 8 kcal. pr. minut, og dvs. at jeg forbrænder omkring 500 kcal. ved en times løb. Dvs. jeg skal løbe omkring 10 km.

Forbrænding - moderat løbetur
Løbetur i moderat tempo

Ved hård intensiv cardiotræning, f.eks. intervalløb eller konkurrenceløb, hvor jeg yder omkring 80 – 90% af min makspuls, forbrænder jeg mellem 10 – 12 kcal. pr. minut, dvs. jeg forbrænder 50 – 60 kcal. på 5 min.
Dvs. at jeg på en hel time, i det meget høje intensitetsniveau, blot forbrænder omkring 650 kcal.

Forbrænding - Intensiv løbetur
Løbetur i intensivt tempo

Og jeg vil lige tilføje, at min makspuls er omkring 205 (det er ret meget), når jeg er i min bedste fysiske form, og at min forbrænding ligeledes er meget høj! Så der går ikke lang tid, fra jeg begynder at være fysisk aktiv, til min forbrænding er på maks. Dette betyder, at jeg forbrænder mere/hurtigere end de fleste med en middel forbrænding, da min forbrænding i selv selv er høj.
Det samme gælder min forbrænding generelt – altså også når jeg bare ligger på sofaen og slapper af. Så hvis man er meget fysisk aktiv, forbrænder man altså også mere, når man bare slapper af – og det er jo en KÆMPE bonus, og en rigtig god motivationsfaktor. 😉

Hvad kan man så gøre?
Nå, tilbage til alle de misvisende informationer, man får omkring kalorieforbrænding …

Hvis man vil være sikker på, at man får den korrekte kalorieforbrænding oplyst, er der ikke andet at gøre end at købe et pulsur. Hvis man gennem hele sin træning får registreret sin gennemsnitspuls, vil man få det korrekte kalorieforbrug angivet – HVIS man selvfølgelig har indtastet alle andre informationer korrekt ind på uret ift. ens alder, køn, vægt, højde, makspuls osv.
Og et pulsur er virkelig en god motivationsfaktor, da man dermed hele tiden kan ”måle” sig selv, og konkurrere med sig selv om at blive bedre – og så er der intet federe, end når man kan se, at ens forbrænding bliver højere og højere. 🙂

Men husk nu …
Jeg håber, I kan bruge mit lille indlæg som en øjenåbner, da der desværre findes så mange misvisende informationskilder – og det er da så ærgerligt, hvis man bruger det i forbindelse med vægttab eller andre ting, hvor kalorieforbrændingen spiller en væsentlig rolle.
Og hus desuden også, at dette indlæg er skrevet på baggrund af min viden fra min egen træning og kalorieforbrænding, samt den viden jeg har fra mit studie ‘Ernæring og Sundhed’.

Dog er det meget vigtigt for mig at pointere, at træning selvfølgelig mest af alt handler om at HAVE DET SJOVT! Men omvendt ved jeg også, at alle som træner, har kalorieforbrænding i baghovedet.
Og hvis I er ligeglade med kalorieforbrænding, så bare glem dette indlæg. 😉

Stort knus

Underskrift 3

Continue Reading