Projekt nybyg – del 1

• 

• 

Jeg synes stadig, det er lidt vildt, at vi har købt en byggegrund, og at vi nu ved, hvor vores fremtidige base skal være! Helt præcist skete det d. 17. april, hvor vi endeligt skrev under på købsaftalen – det var en vild følelse! Allerede d. 6. april blev vi ringet op af vores byggerådgiver med nyheden om, at vi havde fået vores 1. prioritet af grundene – og var var GLADE!!

Der er kommet en del spørgsmål omkring vores kommende projekt, men faktisk er der også en hel del, som har spurgt ind til, hvorfor vi har bosat os på Sjælland, når vi begge kommer fra Langeland og Sydfyn. Derfor vil jeg fortælle vores “historie” i dette indlæg.

Helt fra begyndelsen
Faktisk starter hele processen helt tilbage i 2017, hvor vi købte rækkehuset her i Vallensbæk Strand. Egentlig starter den jo heeeeelt tilbage i 2012, hvor Emil og jeg flyttede sammen, og besluttede at prøve København af. Jeg kommer jo fra Langeland og Emil kommer fra Sydfyn, og vi var enige om, at hvis det skulle prøves af, så skulle det være nu – bare lige for et par år eller tre. På daværende tidspunt boede vi begge to i Odense C, og jeg kunne egentlig godt være blevet i Odense, og flyttet sammen med Emil dér, men Emil har aldrig været så hooked på byen. Størstedelen af vores omgangskreds flyttede til København indenfor et halvt års tid, så vi besluttede os for, at gøre det samme. Når jeg tænker tilbage, synes jeg egentlig, det var et ret vildt valg fra min side af, da jeg er familiemenneske med stort F, og derfor undrer det mig lidt den dag i dag, at jeg faktisk ønskede at flytte så “langt væk”. Men jeg tror, jeg havde brug for forandring og var nysgerrig på storbyen.

Nå, vi flyttede sammen i en lejlighed i Vanløse, hvor vi nåede at bo i 5 år. I 2016 blev vi gravide med Oliver, og første tanke var egenlig, at han sagtens kunne blive omkring 2 år i den lejlighed, men da først han blev født, og vi fik en hverdag, begyndte vi meget hurtigt at snakke om vores fremtidige base. På daværende tidspunkt snakkede vi både om, at flytte tilbage til Fyn og om at blive omkring København. Vi blev meget hurtigt enige om, at vi ikke følte, vi var færdige med at opleve København, og den følelse varede ved selvom vi fik Oliver. Vi var trætte af at bo på 2. sal uden have osv. Vi havde et behov for at komme ned til jorden, få vores egen lille have og komme lidt væk fra byen – ud til noget mere natur og rolige omgivelser, men alligevel ikke for langt væk fra København K. Vi vidste, at vi alligevel ville flytte indenfor det næste års tid, så pludselig gav det ikke mening at blive, og så begyndte vi at udforske forskellige områder så tæt på København som muligt, men med masser af natur og meget gerne vandet meget tæt på. Vi ville virkelig gerne væk fra lejlighedslivet, så vi gik primært efter et rækkehus – et hus ville være en for stor mundfuld, synes vi. Så fandt vi denne lille “perle” (synes vi selv), hvor hustype, beliggenhed og økonomi gik op. Det gik ret stærkt, og BUM! Så var lejligheden solgt, og vi havde købt rækkehuset.

Rækkehuset
Vi er SÅ glade for den beslutning, og det var det helt rigtige for os. Det var et perfekt “spring” at gå fra lejlighed til rækkehus, og vi fik alt det vi ønskede og prioriterede dengang. Et lille hus med have, mulighed for at få endnu et barn i dette hus ift. antal værelser, tæt på København med S-tog forbindelse, og den SKØNNESTE natur overalt omkring os samt 1,2 km til havnen, søerne og den dejligste badestrand. Det var helt perfekt! Det føltes også som den helt rigtige beslutning at blive på Sjælland. Vi var ikke klar til at “forlade” vores (nye) netværk, arbejde, studie osv. – selvom vi savner at have bedsteforældrene tæt på.

Vi har hele tiden vidst, at rækkehuset kun var et springbræt og en midlertidig base indtil vi for alvor fandt ud af, hvor vores fremtidige og endelige base skulle være – mest af alt det her med: Skulle vi flytte tilbage til Fyn og bedsteforældrene samt de relativt få venner, som fortsat er på Fyn, eller skulle vi blive på Sjælland, hvor vores nye sociale netværk, studie, job osv. nu er etableret – og hvor på Sjælland? For selvom vi snart har boet her i 8 år, så er det ikke fordi, vi har et tilhørelsesforhold til en bestemt by eller et bestemt område. Vi har ikke noget primær familie på Sjælland, som altid har boet her, men heldigvis har både Emil og jeg vores søskende her, og dét betyder alt – det gør en kæmpe forskel for os!!

Det eneste vi har været sikker på var, at vi ikke skulle blive hér (både fordi, vi ikke har økonomi til at bosætte os, som vi ønsker så tæt på København, men mest af alt, fordi vi ikke føler, det er det rigtige område for os og vores børn at vokse op i), og så har vi haft en primær deadline: Vi skulle bosætte os på vores fremtidige base inden Oliver skal starte i skole, og det skal han som udgangspunkt sommeren 2022 (han er jo vinterbarn, så han starter enten lidt tidligt i skole eller lidt sent i skole – det vil tiden vise). Det har hele tiden været vigtigt for os, så han ikke skal skifte skole. Det er mere end rigeligt, at han skal skifte børnehave, og sige farvel til sine venner dér – det knuser mit moderhjerte, men jeg har jo hele tiden vidst, at det var sådan det ville blive på et tidspunkt.

Alle overvejelserne
Emil og jeg har ofte talt om, hvor vi så os selv om X antal år, og vi har begge to hele tiden hældet mest til at blive på Sjælland. Det har svinget meget op og ned i løbet af årene, men jeg tror aldrig, der har været et tidspunkt, hvor det var Fyn som vare i føreposition. Når man først har etableret et nyt netværk, fået job, studie osv. osv. så føles det enormt uoverskueligt og grænseoverskridende at flytte fra det hele og nærmest starte helt forfra. Selvom bedsteforældrene spiller en meget stor og væsentlig rolle for os, og især jeg savner at være tæt på mine forældre, så har der været SÅ meget andet, som har vægtet på Sjællands-siden, og derfor har Sjælland nok altid været i plus. Desuden har vi set, hvor godt det er lykkedes vores bedsteforældre at skabe et bånd til deres børnebørn, og der går nærmest ikke en dag uden Oliver taler om dem – og hurra for facetime! Og når vi så er sammen, er vi jo bare sammen i længere tid og på en meget mere intens måde – men det er en helt anden snak. Tilbage på sporet.

Jeg tror egentlig ikke, at der var en dag, hvor vi kiggede på hinanden og decideret besluttede, at vi skulle blive på Sjælland. Det var mere en fornemmelse og en beslutning som kom snigende over virkelig lang tid, fordi det bare føles mest rigtigt. Vi havde ikke lyst til at sige farvel til København og Sjælland samt alt det, vi havde “bygget op” de seneste 6 – 7 år. Heller ikke selvom vi virkelig savner at have bedsteforældrene tæt på.

Vi har også talt meget om, at vi ønsker at give vores børn de bedste muligheder samt forudsætninger, når de skal begå sig på egen hånd. Det kan man MANGE steder i Danmark – det er jeg klar over. Men det var især vigtigt for mig, at vi bosatte os et sted med gode muligheder, og hvor der var større chance for, at vores børn bliver tæt på os – også når de en dag skal flytte hjemmefra. Jeg ved godt, at de ligeså godt kan flytte til Fyn eller Jylland – eller til udlandet, who knows? Men jeg ved også, at jo bedre og større muligheder der er for dem, der hvor de er født og opvokset, og har hele deres netværk, er der måske også større chance for, at de vælger at bosætte sig. For det er én ting, som virkelig gør ondt. At være så langt væk fra mine forældre, og at mine børn er så langt væk fra deres bedteforældre. Men det har aldrig nogensinde været en mulighed for mig at blive på Langeland, og egentlig heller ikke Sydfyn, hvor Emil er fra. Da jeg gik på handelsgymnasiet og boede hjemme, var det tætteste gymnasie i Svendborg på Sydfyn, så jeg kørte i bus hver dag i en time hver vej – og der var ingen andre muligheder. Så kan I selv gætte jer til, hvordan mulighederne ville være for en videregående uddannelse.
Sådan har jeg ikke lyst til, det skal blive for vores børn. Ligeledes har jeg behov for at føle, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at de fortsat vil være tæt på os, når de en dag skal flytte hjemmefra. Og med en S-tog forbindelse fra Køge til København H på omkring 45 min, så tænker jeg altså ikke, det kan gå helt galt. Jeg ved godt, at alting hele tiden ændre sig, og at mine forældre aldrig nogensinde kunne have forudset, hvordan Langeland ville udvikle sig, men vi mener stadig, der er forskel på, hvor man bosætter sig geografisk, når man tænker på den fremtidige udvikling.

… Derfor begyndte vi at undersøge forskellige områder her på Sjælland, gøre os forskellige forestillinger og samtidig undersøge vores økonomiske muligheder – og det er hér projekt nybyg kommer ind i billedet.

For at indlægget ikke bliver for langt, tror jeg, jeg slutter her, og fortæller videre om starten på projekt nybyg, samt om hvad status er i et nyt indlæg en af de kommende dage.