Kan man være “afhængig” af træning? Svaret er: JA!
Om jeg er afhængig af min træning? Ja, det er jeg nok. Den giver mig i hvert fald en masse energi, godt humør og overskud, som jeg nødigt ville undvære.
Jeg kender efterhånden min krop rigtig godt, og det er altså en stor fordel. Især når den f.eks. udsættes for en stor fysisk udfordring som f.eks. en graviditet, stressede perioder eller generelt bare almindelige udfordringer, som hverdagen bringer. Så ved jeg, hvor meget, jeg kan kræve af den, og hvor meget, jeg kan presse den – hertil og ikke længere! Det oplever jeg som en stor fordel.
Som sagt elsker jeg min træning – helt generelt elsker jeg bare at være fysisk aktiv, og min krop skal nok fortælle mig, hvis den trænger til at blive tæsket igennem. Jeg bliver hurtigere træt, uoplagt og i halvdårligt humør, når jeg er inde i perioder, hvor min træning bliver nedprioriteret. På en måde kan man nok godt sige, at min træning er mit drug. Sådan er det i hvert fald blevet. Det har ikke altid været sådan, og det tager lang tid at nå dertil, hvor kroppen rent faktisk har et behov for at være fysisk aktiv.
Hvad sker der, når vi er fysisk aktive?
Jeg prøver at forklare det så let forståeligt som muligt, og derfor bliver det også meget overfladisk. Men ellers tror jeg ikke, det er særlig brugbart eller interessant at læse.
ATP
Den primære energikilde under fysisk aktivitet er ATP, som findes i små mængder i musklerne. Under fysisk aktivitet skal der hele tiden dannes ny ATP, for at træningsniveauet kan opretholdes. ATP kan dannes på tre måder:
1. Nedbrydning af kreatinphosfat i musklerne via enzymet kreatinkinase
2. Mælkesyredannelse
3. Oxidation (forbrænding) af kulhydrat eller fedtsyrer
Om man forbrænder mest kulhydrat eller fedt afhænger af flere ting:
– Typen af træning
– Intensiteten
– Varighed
– Hvad man har spist op til træningen
Som udgangspunkt kan man sige, at hvis man yder omkring 50% af sit maksimale, forbrænder man cirka lige meget kulhydrat og fedt. Derfor man kan også meget overfladisk sige, at hvis man har en kortvarig træning med meget høj intensitet, vil det typisk være kulhydrat, som forbrændes, hvor i mod det primært vil være fedtforbrænding ved længerevarende træning ved middel intensitet. Dog skal man huske på, at der kan være mange ting, som spiller ind (bl.a. stigning i adrenalin, fald i insulin), ens aktivitetsniveau i løbet af dagens og især kosten, og derfor er dette kun et udgangspunkt.
Endorfiner
Når vi er fysisk aktive udskiller kroppen hormonet endorfiner. Så egentlig er det ikke den fysiske aktivitet, kroppen bliver “afhængig af”, men endorfinerne. Endorfinerne udskiller positive stoffer som betyder, at vi bliver i godt humør og tænker mere positivt, og dermed føler vi, at vi samtidig får mere energi.
Insulin
Insulin er et peptidhormon (aminosyrer), som har afgørende betydning for vores energiomsætning. Insulin har altså en stor betydning for, at vi får energi af den mad, vi spiser. Derfor er det vigtigt, at kroppen har en god insulinfølsomhed, da insulin medvirker til funktionen af mange af vores organer og væv i kroppen. Insulin har en afgørende betydning for denne regulering, da det fremmer optagelsen, nedbrydningen og lageringen af glukose i de forskellige væv i kroppen.
Når vi er fysisk aktive øges insulinfølsomheden, dvs. vi bliver endnu bedre til at omsætte energi af det vi spiser. Dette betyder bl.a. også at kroppen ikke behøver at bruge nær så meget energi på at omsætte glukosen, hvis insulinfølsomheden er optimal. Desuden er kroppen hurtigere til at regulere blodglukosen (blodsukkeret), og dermed falder blodglukosen efter et måltid hurtigere igen, og er samtidig nemmere at holde stabil.
Dog er det vigtigt at huske på, at blodglukosen i høj grad bliver påvirket af, hvad det vi spiser.
Vigtigheden af fysisk aktivitet
Der er et utal af sundhedsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv.
Kroppens metabolisme forbedres væsentligt ved fysisk aktivitet – altså alle de kemiske processer, som foregår i vores krop, for at den kan fungere optimalt optimeres ved fysisk aktivitet.
Vores immunforsvar styrkes, da kroppen automatisk bliver mere modtandsdygtig, når den fungerer optimalt, og ikke skal bruge energi på alt muligt andet, som den egentlig ikke burde bruge energi på.
Jeg har som sagt allerede beskrevet nogle af de fordele, der er ved at være fysisk aktiv, og de er bl.a. med til at nedsætte risikoen for at få forhøjet blodtryk og udvikle diverse livsstilssygdomme som overvægt, type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Det lyder måske meget… Hm? Overfladisk? Men det er altså sandt.
Som sagt er der mange faktorer, som spiller ind – især kosten, men det ændrer ikke på, at det er en stor fordel at være fysisk aktiv.
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt jeg synes, det er, at være fysisk aktiv.
Jeg synes, man skylder sig selv og sine omgivelser at være god ved sin krop, for man skal tilbringe mange år sammen med den, og det vil altid kunne betale sig – og det er ALDRIG for sent.
Fysisk aktivitet er mange ting. Det behøver ikke være sport, en løbetur, styrketræning eller andet. Det kan også sagtens være en gåtur, at cykle til- og fra skole eller arbejde, at tage i svømmehallen med sin familie, at tage trapperne i stedet for elevatoren osv. Dog har kroppen godt af at blive udfordret en gang i mellem, hvor pulsen virkelig bliver banket i vejret.
Jeg håber, at det hele giver mening, og at det er skrevet, så det er til at forstå. Det kan hurtigt blive meget kringlet og biokemisk, så derfor bliver det også hurtigt overfladisk, når det skal være let-læseligt. Men jeg synes, jeg har fået de vigtigste pointer med.
Jeg håber, at I kan bruge indlægget som inspiration og måske som en motivationsfaktor, de dage, hvor det kniber med at få taget sig sammen til at komme afsted. 😉
Følg mig gerne på Instagram, hvor jeg referer til min blog: @sofiebrandtlarsen
1 kommentar