Bløde og luftige fiberrige burgerboller

 

De her er de mest bløde, luftige og lækre burgerboller, jeg nogensinde har bagt! De er virkelig gode – og alligevel indeholder de en fin mængde kostfibre. Opskriften kommer her:

10 – 12 burgerboller

Ingredienser:
50 g gær
3 dl lunkent vand
½ dl smagsneutral olie
1 æg
400 g grahamsmel
200 g hvedemel
2 spsk sukker
1 tsk salt
Sesamfrø
Æg eller mælk til pensling

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt olie, æg, sukker og salt. Rør godt rundt. Jeg bruger en røremaskine på lav hastoghed, men ellers kan man blot røre med en ske eller med fingrene.
Tilsæt grahamsmel og rør igen på mellem hastighed eller ælt med fingrene.
Hvedemel tilsættes indtil dejen er blød, glat og sammenhængende.
Lad dejen hæve i 30 min.
Form dejen til 10 – 12 boller, som trykkes lidt flade.
Lad bollerne hæve yderligere en halv time.
Bollerne pensles med æg eller mælk, drysses med sesamfrø og bages ved 210 grader i 10 – 15 min.

Tip:
Burgerbollerne kan laves lige i den størrelse man ønsker.
Hvis vi kun skal bruge fire burgerboller, så bruger jeg altid resten af dejen til at forme boller til madpakken, morgenbordet eller fryseren.

Velbekomme. 🙂

Næringsindhold pr. bolle:
Energi: 964 kJ/230 kcal.
Fedt: 5,4 g
– Mættet fedt: 0,5 g
– Monoumættet fedt: 2,7 g
– Polyumættet fedt: 1,6 g
Kulhydrater: 36,7 g
– Tilsat sukker 3,7 g
– Kostfibre 4,7 g
Protein 6,0 g

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *