HVORFOR er der kun 24 timer i døgnet!? Dét spørgsmål stiller jeg mig selv flere gange dagligt lige for tiden.
Egentlig har jeg altid synes, at jeg havde for få timer i døgnet, men nu! Hold nu op, hvor vil jeg bare gerne nå meget mere, end jeg kan!
At være mor, studerende, lige være flyttet i hus (som stadig mangler nogle små ting hist og pist – og ja, det stresser mig), gerne ville træne, læse til hver dag på studiet, se sine veninder, blogge, ordne husligepligter, bare være nogenlunde udhvilet, så jeg ikke falder i søvn i undervisningen (søvnmangel er et væsentligt punkt i mit liv lige pt) – og vigtigst af alt: være sammen med mine to drenge – er VIRKELIG hårdt OG stressende! Jeg når ALDRIG alt det, jeg gerne vil.
Hver eneste dag er det mit lille menneske, som bliver prioriteret højest – selvfølgelig er det dét. Men hold nu op, det er også hårdt! Jeg er ikke god til at give mig selv lov til at “pleje” mig selv, hvis det går ud over min tid med Oliver – og slet ikke efter, jeg er startet studie igen. Jeg suger alt den tid sammen med ham til mig, som jeg overhovedet kan, og derfor ender det ofte med, at jeg stresser rundt, når han sover lure, eller at jeg har tusinde gøremål, når han er blevet puttet om aftenen – altså, jeg slapper virkelig sjældent af.
“Og det er jo din egen skyld, Sofie” – JA! I know. Men det er bare svært!
Heldigvis taler Emil med store ord en gang i mellem, og forklarer mig, på en meget fornuftig måde, at det altså er okay, og at jeg skal huske mig selv på alle områder – ellers kan jeg ikke holde til det i længden. <3 Så tak for det skat!
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg? Jeg tror bare, jeg vil fortælle, at jeg virkelig forsøger at finde en ny rytme efter min barsel er slut – og det er ikke nemt. Jeg tænker, der må være flere derude, som har det ligesom mig??
Og så vil jeg takke jer for, at I stadig følger med på bloggen, selvom den (alt for) sjældent bliver opdateret. Jeg har mange ønsker og forhåbninger, og et af dem er selvfølgelig, at der skal mange flere opskrifter og blogindlæg op. Så jeg håber på jeres forståelse og tålmodighed.
Stort knus herfra.
