Min træning som nybagt mor

Nu er vores lille fyr en måned gammel, vægten siger 56 kg, og jeg har ikke besøgt centeret en eneste gang siden hans ankomst – jo, for at hilse på mine kollegaer og vise lille O frem. 😀 Dog vil jeg sige, at det kriblede i hele kroppen for liiiige at få pulsen op et kort øjeblik og løfte et par vægte, da jeg var dernede. Til gengæld vil jeg lige påpege, at jeg trænede dén dag, jeg gik i gang om natten, og der gav jeg den altså fuld gas – det var den bedste træning længe på trods af jeg var 41+2. 😉

Sinden lille O kom til verden har jeg kun haft fokus på én ting: At forsøge at være verdens bedste mor for ham. Tiden flyver afsted, og vi kan slet ikke følge med. Han er en lille tidsrøver, og man skal virkelig vænne sig til, at alting foregår i et helt andet tempo, end man er vant til, og at man ikke bare lige tager hen og træner, tager en tur ind til byen eller bare lige går hen og handler – alt skal times og tager tid.
Men hold nu op, hvor jeg ELSKER det! Den lille fis fylder os med så meget kærlighed og glæde hver eneste dag, så man glemmer alt andet – også den manglende søvn. 😉

I starten skænkede jeg ikke min træning en tanke overhovedet! Jeg havde så travlt med at være mor til lille O. Men her den sidste uges tid, er jeg virkelig begyndt at længdes efter min træning – især min cardiotræning. Ikke fordi jeg kan forestille mig, at skulle være væk fra O (for det kan jeg overhovedet ikke!), men fordi jeg bare virkelig savner at få pulsen op, og fordi jeg gerne snart vil have en lidt strammere mave igen – for selvom den ser forholdsvis stram ud, så er den det altså ikke endnu. 😉
Den eneste form for træning jeg har fået siden fødslen er en masse gåture med barnevognen, og det nyder jeg i fulde drag.

Jeg har planer om at hoppe i træningstøjet en af dagene, og så trille i centeret sammen med lille O, og så må vi se, hvor meget træning det bliver til. Der er kun én, der kommer til at styre intervallerne i hvert fald. 😀 Så må jeg se, hvor lange de bliver.
I hvert fald vil jeg i gang igen her i starten af det nye år, for hold nu op jeg savner det! Jeg havde ikke troet, at savnet ville blive så stort så hurtigt, men det er det altså. Jeg havde nok regnet med, at det var den dårlige samvittighed, som ville komme snigende, og synet af min nye mor-krop, som ville få mig afsted, og det er det da til dels også, men det er helt klart savnet, som fylder aller mest.
Jeg glæder mig som en sindssyg til at være tilbage i centeret, til at have mit træningstøj på fordi jeg rent faktisk skal træne i det, til at få pulsen op og til at få sved på panden igen. Jeg glæder mig til at mærke min krop arbejde og blive fyldt op med energi!

Faktisk tror jeg, at jeg tager afsted NU! Eller det vil sige når lille O vågner, har fået mad, er blevet skiftet og pakket sammen – og når jeg selv er blevet klar selvfølgelig. 😅 Så der går nok et par timer eller tre…

Rigtig god dag derude!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *