Der findes MANGE holdninger til graviditet og træning!
Min holdning er nok ikke så svær at gennemskue, men det ændrer ikke på, at jeg flere gange i løbet af min graviditet er stødt ind i spørgsmål som: “Er du nu sikker på, du ikke træner for meget”, “Pas nu på din krop”, “burde du ikke ligge hjemme på sofaen i stedet for at være her?” (i træningscenteret) eller “husk nu at passe på dig selv og din baby”.
Og JA, det er lige præcis dét, jeg gør! For mig har det egentlig slet ikke været nogen problematik at finde ud af, hvad der var bedst for mig og min baby. Pga. min intensive træning før graviditeten, kendte jeg min krop rigtig godt, og det har helt klart været en fordel for mig gennem graviditeten, da det dermed har været meget nemt for mig at aflæse min krops signaler, og dermed har den hjulpet mig med at styre min træning under graviditeten.
Som I ved, var jeg meget fysisk aktiv før min graviditet, og jeg har ikke på et eneste tidspunkt været i tvivl om, at jeg skulle fortsætte mit aktivitets niveau så lang tid jeg kunne gennem min graviditet, og på det niveau, som min krop nu ville tillade mig.
Hvorfor? Fordi jeg ved, det er godt for min krop, mit sind og ikke mindst min lille babyboy. Faktisk har sidstnævnte kun været med til at opretholde min motivation, og måske endda motiveret mig endnu mere, da han fra dag ét har været dén, der betyder aller mest. <3
Jeg har gennem hele min graviditet trænet 4 – 5 gange om ugen, og derudover har jeg gået en masse lange ture. Intensitet af hver træningspas er blevet mindre og mindre i løbet af graviditeten, men jeg føler stadig, at jeg får mindst lige så meget ud af det, og derfor fortsætter jeg selvfølgelig.
Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, havde jeg i starten svært ved at acceptere min krops forandringer, da graviditeten var en kæmpe omvæltning fysisk på min krop – men jeg har aldrig følt, at min træning var forgæves eller ligegyldig.
For det første har jeg prioritetert min træning så højt gennem hele graviditeten, da jeg ved, det er sundt for både mig selv og min baby.
Jeg ved, at hvis jeg har et sundt kredsløb samt en god ilttilførsel, er det noget, som selvfølgelig gavner mig selv, men det gavner bestemt også ham, da jeg viderefører alt til ham. Derudover ved jeg, at min sundhedstilstand vil gavne både hans kropssammensætning samt hans velvære inde i min mave, så han kan vokse sig stor og stærk, og på den måde, har jeg gjort, hvad jeg kan, for at give ham den bedste start på livet – og det er jo egentlig bare dét, som betyder aller mest for mig. Dette gælder selvfølgelig både min sundhedstilstand fysisk i form af træning og kost samt mentalt ift. mit humør, overskud og mit energiniveau.
For det andet har jeg prioriteret min træning højt pga. den kommende fødsel – som lige pludselig slet ikke ligger så langt ud i fremtiden længere. :O
Jeg tror ikke, at kroppen kan udsættes for et større pres end en fødsel, og jeg vil gerne gøre alt for at være i topform til den dag. Jeg er klar over, at man ikke selv er herre over sin fødsel, og der kan ske så mange uventede ting – MEN, det ændrer ikke på, om jeg sidder med følelsen af, at jeg har gjort, hvad jeg kunne – og det gør jeg indtil videre.
Flere undersøgelser viser, at gravide, som har trænet under deres graviditet, har født tæt på termin, de har haft en kortere og mindre vanskelig fødsel, og så har de født sunde og raske børn, som faktisk ofte har vist sig at være en smule mindre end gennemsnittet, men dette skyldes, at de har haft en lavere fedtprocent – så jeg krydser fingre for, at den statistik også kommer til at holde for mig. 🙂 I hvert fald betyder det meget for mig psykisk, at jeg føler, jeg har gjort mit for, at jeg skal få den fødsel, jeg håber på og drømmer om.
For det trejde har jeg gjort det, fordi min træning er så stor en del af mig. Jeg elsker at holde mig i gang, så jeg ville slet ikke kunne holde ud lige pludselig at droppe min træning. Graviditeten varer 40 uger, så der kommer jo også en dag, hvor man ikke kan “gemme” sig bag den mere, og hvorfor ikke gøre det nemmere for sig selv, når den dag kommer?
Jeg har ingen forventing om at komme tilbage i den grundform, jeg var i inden graviditeten, da jeg tror, min prioritering bliver helt anderledes – men jeg vil have det godt min mig selv og min krop.
Man siger, at selve graviditeten til sidst vejer 10 – 12 kg., (baby, livmoder, moderkage, fostervand, den øgede blodmængde i kroppen, væske i kroppen samt de øgede fedtdepoter, som kroppen har brug for under og efter graviditeten), så de bør jo forsvinde igen noget tid efter fødslen uden man selv behøver gøre den store indsats. MEN hvad man har taget på derudover, skal man jo også selv sørge for at smide igen. 😉 Det har hele tiden været meget klart for mig, at jeg ikke vil tage mere på, end jeg ved, jeg kan komme af med igen efter graviditeten, uden det vil kræve den helt store indsats. Så det er også en af grundene til, at fysisk aktivitet og kost selvfølgelig stadig været i fokus. 🙂
Her med 11 uger til termin (er i dag 28+4), siger vægten +6 kg., så jeg er godt tilfreds. Jeg ved, at det især er her i tredje trimester, det kommer til at gå stærkt, da lillemanden vokser hurtigt, og kroppen bliver mere og mere belastet.
Så min prioritering skyldes:
– Jeg ønsker at gøre det bedste for vores lille babyboy
– Jeg ønsker at gøre det bedste for mig selv og min krop
– Jeg forbereder mig fysisk til fødselen
– Jeg ønsker, at gøre det nemmere for mig selv at komme tilbage i form efter fødslen
Jeg har indtil videre haft en FANTASTISK graviditet, og jeg er sikker på, at mit aktivitetsniveau kun har været med til at gavne den – faktisk på elle områder. 🙂 Jeg kan simpelthen ikke få øje på en eneste negativ ting ved at holde sig i gang under graviditeten – hvis man selvfølgelig ved, hvad man laver, og man husker at lytte til sin krop.
Jeg nyder at være gravid! Jeg elsker min babybule, min krops udvikling, min energi trods alt, og så elsker jeg mit humør, som kun er blevet bedre og bedre, siden jeg så de to streger på graviditetstesten. <3
Tak fordi I læste med. 🙂
1 kommentar
Hvis der er noget jeg savner mere, end inden jeg blev gravid, så er det min træning.
Ville ønske jeg kunne træne som jeg gjorde før, især fordi det en vigtig og en stor del af mig, at være aktiv og være sund.
Desværre tillader min krop der bare ikke, og det startede allerede tidligt i min graviditet!
Jeg kan kun holde til små korte gåture, hvilket er super irriterende, og det er hårdt psykisk at skulle acceptere at den aktive livsstil jeg havde før graviditeten, ville jeg ikke kunne have under min graviditet! Der er hårdt at skulle affinde sig med! “Heldigvis” har jeg “kun” 2 måneder tilbage til termin! Så kan jeg snart komme til at træne igen, og komme i form igen! Har desværre slet ikke nydt min graviditet i så høj som jeg kunne, hvis min krop tillod træning! Øv!
Misunder virkelig de gravide som kan træne under deres graviditet, det må bare være så skønt + ja der er mange fordele ved træning under graviditet! 🙂
Keep up the good work! 🙂