Kyllingefrikadeller med bønnesalat, tzatziki og ovnkartofler

13989731_10209406172807263_2133636563_n

Lækker lowcarb sommermenu, som indeholder masser af proteiner og masser af smag.

2 personer
– Og så er der sikkert lidt rester tilbage. 😉

Ingredienser:

Kyllingefrikadeller (ca. 10 stk.):
400 g hakket kyllingekød (5%)
1 æg
1 lille fed hvidløg
½ persillebundt (finthakket)
75 g finthakkede gulerødder
½ tsk salt
Peber
2 – 5 spsk mælk

Bønnesalat:
200 g grønne bønner (frost)
150 g filetbacon i tern
Salatost i tern (Cheasy, 3%)

Tzatziki:
250 g skyr
1 agurk
2 fed hvidløg
Salt
Peber

Kartofler:
400 g kartofler
Olie
Salt
Peber
Kartoffelkrydderi (eller andet)

Fremgangsmåde:

Start med at rive agurken på den grove side at et rivejern. Pres vandet ud af den revne agurk, og kom derefter agurken i en si i 30 – 60 min., så resten af vandet kan løbe fra.

Kartoflerne skylles og skrubbes grundigt. Skær kartoflerne over i halve og kom dem på en bageplade. Smør et par dråber olie ud på hver kartoffel og drys med krydderier.
Kartoflerne bages i ca. 30 min. ved 180 grader.

Lav derefter farsen til kyllingefrikadellerne.
Kyllingekødet og ægget røres sammen i en skål med en håndmikser.
Persillen hakkes fint, og gulerødderne rives fint eller blendes i en minihakker, presses for vand, og derefter kommes det i skålen til kyllingekødet sammen med de resterende ingredienser.
Det hele røres godt sammen, og hvis konsistensen er lidt for tør tilsættes mælk indtil ønskede konsistens opnås.
Kyllingefrikadellerne steges i smagsnetral olie på en pande ved middel-høj varme i 3 – 4 minutter på hver side.

Imens koges bønnerne i ca. 8 min – tilsæt lidt salt i vandet. Filetbaconen steges på en pande ved høj varme.
Når bønnerne er kogt, hældes der koldt vand over, bønnerne afdryppes, og derefter kommes de i en skål. Tilsæt filetbaconen og smulder salatosten ud over.

Til sidst kommes skyr i en skål, pres de to fed hvidløg i, tilsæt salt og peber og rør det hele rundt. Tilsæt agurken – og smag til. Tilsæt evt. mere hvidløg eller flere krydderier.

Så er det klart til at blive serveret – velbekomme! 🙂

Obs:
De individuelle opskrifter på både kyllingefrikadellerne, bønnesalaten og tzatzikien kan findes her på bloggen, hvor næringsindholdet er beskrevet for hvert element. 🙂

Underskrift 3

Næringsindhold pr. tallerken (ca.):
Energi: 1500 kJ/350 kcal.
Fedt: 10,3 g
-Mættet fedt: 2,3 g
-Monoumættet fedt: 5,2 g
-Polyumættet fedt: 2,8 g
Kulhydrater: 23,1 g
-Sukkerarter 5,6 g
-Kostfibre 3,9 g
Protein 40,8 g

Kyllingefrikadeller

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *