Jeps, jeg er gravid – og jeg har aldrig været lykkeligere! <3

Træning

Det er en helt befrielse ENDELIG at kunne afsløre, hvorfor min træningsrytme pludselig har ændret sig en del. Nu må I efterhånden også være trætte af, at se på billeder af mine ben på min IG profil. 😀 Det er slut nu, for nu kan jeg endelig vise min lille babybule frem.

Min træning
Jeg har slet ikke været i tvivl om, at jeg ville holde fast i min træning under min graviditet, så lang tid min krop tillader det. Det er simpelthen så vigtigt, at være fysisk aktiv under sin graviditet, da det kan give så mange fordele både undervejs, til fødslen og efterfølgende. Og så længe man sørger for at lytte til sin krop, og tage imod den signaler, den sender, så er det bare om at klø på.

Derfor træner jeg stadig meget, men jeg har været nødt til at ændre nogle ting undervejs i forløbet.
Det skal lige siges, at jeg indtil videre har været virkelig heldig (7, 9, 13), da jeg har haft det rigtig godt under hele forløbet. Jeg havde lige to ugers tid med lidt morgenkvalme, som gjorde morgentræningen lidt besværlig, men ellers har jeg slet ikke været ramt – lad det endelig bare fortsætte sådan.

Løb
For det første bliver jeg selvfølgelig hurtigere træt, da kroppen i forvejen bruger utrolig meget energi, på det lille vidunder, den er ved at skabe. Derfor har jeg ikke kunne træne i lige så lang tid, som jeg plejer. Det er især mine lange løbeture på 12 – 15K, som er blevet skåret ned, da jeg simpelthen går død efter ca. 8K.
Jeg elsker at løbe, og indtil videre kan jeg stadig løbe 5 – 8K uden problemer, så det fortsætter jeg med, så længe jeg kan.
Før løb jeg med en pace på omkring 5:00 i gennemsnit, og nogle gange hurtigere ift. intervaller osv. Mit tempo er reduceret en smule, men indtil videre løber jeg stadig med en gennesnitspace på omkring 5:30 – så jeg er egentlig godt tilfreds.

Styrketræning
Min styrketræning går egentlig stadig super fint – dog vil jeg indrømme, at det ikke heeeelt er den sammen motivation, der er omkring styrketræningen. Styrketræning skaber en flot krop, og lige for tiden, er det altså ikke mig, der bestemmer over min krop, men den, der bestemmer over mig. 😉

Arme, skuldre, ryg
Jeg træner stadig arme, skuldre og ryg på samme måde som før – også med samme vægt og gentagelser. Der er dog nogle få øvelser, hvor jeg nu i stedet for sidder ned, når jeg laver dem, hvor jeg før plejede at stå op. Så føler jeg, at der ikke er lige så stort et pres på bækken.

Core
Jeg kan på ingen måde træne min core, som jeg gjorde før. Men altså helt ærligt! Efter to måneder var mine fine mavemuskler alligevel væk. 😉 Men uanset hvad, så er det hverken sundt eller rart at gøre. Jeg træner mine skrå mavemusker, da det er en fordel, for at undgå, at de deler sig for meget i løbet af graviditeten, og så er det en kæmpe fordel med stærke mavemuskler til fødslen. De lige mavemuskler træner jeg slet ikke, da det kan fremprovokere, at mavemusklerne deler sig.

Ben
Før min graviditet trænede jeg i forvejen ikke særlig meget ben længere, da jeg bruger mine ben til løb min. 3 gange om ugen. For det første har jeg kunne se og mærke på dem, at de har fået en masse muskler af det, og for det andet har de (især mit knæ!) haft brug for hvile, de dage, jeg ikke løber. Af samme grund har jeg ikke vildt mange legdays. Jeg træner egentlig bare ben, når jeg lige får lyst, og jeg føler for det.
Når jeg træner ben, så er der nogle øvelser, hvor jeg er gået ned i vægt, da det bare føles mere rigtigt, og så laver jeg til gengæld flere gentagelser i stedet for.

Prioritering
Jeg kan allerede fornemme, at det helt sikkert bliver cardio, som bliver min prioritering i graviditeten. Jeg kan alligevel ikke bibeholde min muskelmasse, og så vil jeg hellere fokusere på cardio, som er godt for både baby og jeg.
Jeg elsker at styrketræne, så jeg vil på ingen måde stoppe med det – det bliver bare ikke på samme niveau som før, men det ville næsten også være for meget. 😉

Lykkelig
Det har været noget af en omvæltning, at se sin krop forandre sig SÅ meget, på SÅ kort tid, når man i 2 – 3 år har kæmpet for sine resultater. Faktisk sværere end jeg havde regnet med.
Men det gør virkelig SLET ikke noget. Jeg elsker det her, og jeg har aldrig været lykkeligere. Det er DET HELE værd – uden tvivl!
Jeg er stolt af, at jeg overhovedet får trænet, og at jeg indtil videre stadig er fysisk aktiv 4 – 5 gange om ugen. Jeg har verdens sødeste kæreste, der dagligt fortæller mig, hvor mega sej, han synes, jeg er, og hvor pisse lækker jeg stadig er, så jeg kan simpelthen ikke ønske mig mere. <3

Mit ønske er blot, at jeg ikke byder min krop en masse ekstra kilo ud over dem, der hører med til en graviditet – for det er kun min selv, det går ud over i sidste ende. De overflødige kilo, skal jeg jo selv sørge for at smide igen bagefter. 😉
Heldigvis ved jeg, hvad der er godt for min krop, hvad den har brug for, og bedst af alt, så kender jeg den ud og ind, så jeg ved lige præcis, hvornår grænsen er nået. Og det er virkelig noget, jeg værdsætter i dette forløb.
Indtil videre siger vægten +1 kg, men vigtigst af alt, har vi for nylig fået bekræftet, at der ligger den mest perfekte, og meget aktive (lige som sin mor 😉 ) lille spirrevip derinde, så alt er helt perfekt.

Tak fordi I læste med. 🙂

Underskrift 3

Gravid 14+1Gravid træning 14+1

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *