Forbrænding

Forbrænding - løb

Jeg har valgt at lave et indlæg omkring forbrænding, da jeg synes, der findes ALT for mange misvisende cardiomaskiner, apps, programmer mv., som oplyser kalorieforbrænding, som er HELT hen i vejret! Og det synes jeg er en skam, hvis man går med troen om, at man netop har forbrændt 1000 kalorier, men at man i virkeligheden egentlig ”kun” har forbrændt 500 kalorier. Især for dem, som bruger det i forbindelse med vægttab, til at vurdere deres energiindtag i løbet af dagen, eller i situationer, hvor det måske nogle gange skal være med til at opveje kalorieindtaget.

Forbrænding er meget individuel, da det er forskelligt, hvor meget meget man forbrænder, alt afhængig af alder, vægt, højde, fysisk form, aktivitetsniveau osv.
Jeg vil prøve, at beskrive det på et meget overskueligt og forståeligt niveau – selvom det i virkeligheden er meget mere omstændigt! 🙂

Misvisende informationer
På nogle cardiomaskiner i fitness centre, kan man indtaste sin vægt, og allerede dét gør, at man får et mere reelt billede af, hvad man egentlig forbrænder – for ellers, kan man overhovedet IKKE bruge det til noget som helst! Det er et ukorrekt og et helt forvrænget billede af kalorieforbrænding, de flere cardiomaksiner informerer om – og det samme gælder de fleste apps og div. programmer, som f.eks. Endomondo.
Og lige præcis med Endomondo, er det egentlig frustrerende, da man netop har mulighed for at indtaste alder, vægt mv.

Der findes forskellige tommelfingerregler, som man kan tage udgangspunkt i, hvis man ønsker at få et nogenlunde billede af, hvad forbrænding er:
Ved 1 times gang forbrænder man som tommelfingerregel 300 kcal.
Ved 1 times løb i moderat tempo, forbrænder man som tommelfingerregel 500 – 600 kcal.
Dog afhænger dette selvfølgelig af alder, vægt, fysisk form og tempo.

Man bliver snydt
Jeg synes, det er så ærgerligt, at se folk, der skriver, de har gået 10 km. og forbrændt 1000 kcal. eller styrketrænet i 45 min. og forbrændt 700 kcal. – for det kan simpelthen IKKE lade sig gøre!

Og for at være helt ærlig, så synes jeg også det er en smule naivt.
For hvis man tager udgangspunkt i overstående informationer, vil det blot kræve 15 – 20 min. gang (ikke engang løb!!), at forbrænde en hel marsbar!? Arh, hvis man tænker sig om, er det det vist lige lovlig hokus pokus. 😉
Og hvis det var sådan, så tror jeg ikke, der var nogle overhovedet, der ville skænke kalorieindtag en tanke – og det ville vi heller ikke behøve, hvis det ikke krævede mere at forbrænde kalorierne igen.

Men sagen er: det gør det altså desværre – det kræver hårdt arbejde! Det kan tage os 5 min. at indtage en marsbar, som indeholder omkring 270 kalorier, mens det tager os omkring 1 times gang at forbrænde den igen. Og sådan er det bare!

Min forbrænding
Jeg har en høj forbrænding! Og det har jeg, fordi jeg for det første har været fysisk aktiv i meget lang tid efterhånden, altså hvor jeg til træning flere gange om ugen booster min puls, og for det andet fordi jeg har øget min muskelmasse væsentligt.

Jeg har længe haft et pulsur, hvor jeg kan holde øje med min puls under min træning. Det samme gælder mine løbeture, da der hører et pulsbælte med til mit løbeur.

Derfor kender jeg min puls utrolig godt, og jeg ved, hvornår jeg bør give den lidt mere gas, og hvornår jeg kører i optimalt tempo.

Min puls:
Gang i moderat tempo: Omkring 115 – 120
Styrketræning: Omkring 140.
Løb i moderat tempo: Omkring 155 – 160.
Løb i intensivt tempo: Omkring 180 – 190.

Ved gang forbrænder jeg omkring 4 – 5 kcal. pr. minut, så dvs. jeg forbrænder omkring 270 kcal. på en times gåtur.

Ved styrketræning hvor min gennemsnitspuls ligger på omkring 140, forbrænder jeg omkring 6 – 7 kcal. pr. minut, og dvs. jeg forbrænder omkring 450 kcal. på en times styrketræning – og dette forudsætter, at jeg til at starte med har boostet min puls ved opvarmningen, så den er kommet op på omkring 170 i 5 – 10 min. Ellers vil min gennemsnitspuls under en styrketræning ikke ligge på 140, men derimod ligge på omkring 125 – og dette mindsker selvfølgelig min totale kalorieforbrænding.

Forbrænding - styrketræning
Styrketræning 

Ved en almindelig løbetur i moderat tempo, hvor min gennemsnitspuls er omkring 155 – 160, forbrænder jeg omkring 8 kcal. pr. minut, og dvs. at jeg forbrænder omkring 500 kcal. ved en times løb. Dvs. jeg skal løbe omkring 10 km.

Forbrænding - moderat løbetur
Løbetur i moderat tempo

Ved hård intensiv cardiotræning, f.eks. intervalløb eller konkurrenceløb, hvor jeg yder omkring 80 – 90% af min makspuls, forbrænder jeg mellem 10 – 12 kcal. pr. minut, dvs. jeg forbrænder 50 – 60 kcal. på 5 min.
Dvs. at jeg på en hel time, i det meget høje intensitetsniveau, blot forbrænder omkring 650 kcal.

Forbrænding - Intensiv løbetur
Løbetur i intensivt tempo

Og jeg vil lige tilføje, at min makspuls er omkring 205 (det er ret meget), når jeg er i min bedste fysiske form, og at min forbrænding ligeledes er meget høj! Så der går ikke lang tid, fra jeg begynder at være fysisk aktiv, til min forbrænding er på maks. Dette betyder, at jeg forbrænder mere/hurtigere end de fleste med en middel forbrænding, da min forbrænding i selv selv er høj.
Det samme gælder min forbrænding generelt – altså også når jeg bare ligger på sofaen og slapper af. Så hvis man er meget fysisk aktiv, forbrænder man altså også mere, når man bare slapper af – og det er jo en KÆMPE bonus, og en rigtig god motivationsfaktor. 😉

Hvad kan man så gøre?
Nå, tilbage til alle de misvisende informationer, man får omkring kalorieforbrænding …

Hvis man vil være sikker på, at man får den korrekte kalorieforbrænding oplyst, er der ikke andet at gøre end at købe et pulsur. Hvis man gennem hele sin træning får registreret sin gennemsnitspuls, vil man få det korrekte kalorieforbrug angivet – HVIS man selvfølgelig har indtastet alle andre informationer korrekt ind på uret ift. ens alder, køn, vægt, højde, makspuls osv.
Og et pulsur er virkelig en god motivationsfaktor, da man dermed hele tiden kan ”måle” sig selv, og konkurrere med sig selv om at blive bedre – og så er der intet federe, end når man kan se, at ens forbrænding bliver højere og højere. 🙂

Men husk nu …
Jeg håber, I kan bruge mit lille indlæg som en øjenåbner, da der desværre findes så mange misvisende informationskilder – og det er da så ærgerligt, hvis man bruger det i forbindelse med vægttab eller andre ting, hvor kalorieforbrændingen spiller en væsentlig rolle.
Og hus desuden også, at dette indlæg er skrevet på baggrund af min viden fra min egen træning og kalorieforbrænding, samt den viden jeg har fra mit studie ‘Ernæring og Sundhed’.

Dog er det meget vigtigt for mig at pointere, at træning selvfølgelig mest af alt handler om at HAVE DET SJOVT! Men omvendt ved jeg også, at alle som træner, har kalorieforbrænding i baghovedet.
Og hvis I er ligeglade med kalorieforbrænding, så bare glem dette indlæg. 😉

Stort knus

Underskrift 3

You may also like

1 kommentar

  1. En anden god tommelfingerregel til løb er 1 kalorie pr. kilo kropsvægt pr. kilometer. Jeg vejer lige i underkanten af 50 kg, så det giver ca. 480-500 kcal på 10 km.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *