I dag er det 9 dage siden jeg blev mor for anden gang til den smukkeste lille pige. Og jeg må ærligt indrømme, at min krop fascinerer mig som altid. Den har helet så flot og hurtigt denne gang, og allerede dagen efter fødslen havde jeg slet ikke følelsen af, at den lige havde gennemgået en fødsel. Dette hænger nok også sammen med, at det var en lynfødsel på 6 timer fra første ve til hun lå på mit bryst – og at pressefasen denne gang nærmest var ikke-eksisterende.
Nå, mere om dét en anden dag. Jeg tænker at lave et indlæg med et uddrag af min fødselsberetning samt ‘smertefri fødsel’-teknikkerne, når tiden er til det.
Jeg har et lignede billede 9 dage efter fødslen med Oliver, og derfor synes jeg, det var sjovt at lave et igen samme dag efter fødslen.
Jeg er virkelig stolt af min krop her 9 dage efter fødslen! SELVFØLGELIG er maven stadig blød og blævrende, og der er en masse deller rundt omkring når jeg sidder ned, har stramme jeans på eller lignende, og jeg kan absolut ikke forvente andet – det er præcis sådan, det skal være.
Og nej! Jeg har absolut intet gjort for at speede processen op – tværtimod. Altså det er ikke sådan, at jeg allerede er begyndt at ligge herhjemme på stuegulvet og træne core eller noget som helst andet. Min krop skal have lov til at hele helt af sig selv, og desuden har jeg slet ikke lyst endnu. Vi holder barsel, så fokus er på vores lille mus, som vi fortsat lærer at kende samt storebror, og så hygger vi bare lidt ekstra de her dage. For mig er det indbegrebet af barsel den første tid.
De sidste uger af graviditeten trænede jeg fortsat tre gange om ugen, som primært bestod af cardio i moderat tempo på crosseren i 30 – 45 min. Ikke noget intenst overhovedet, men det var rart lige at få pulsen op og få lidt gang i kroppen.
Min sidste træning med lillepigen i maven blev fredag morgen d. 9. august, og under et døgn efter havde jeg hende i mine arme. Min krop er jo vanvittig!
Mine forventninger til min træning fremover er nærmest ikke-eksisterende – endnu. Jeg tager en dag af gangen, og når jeg føler, min krop er helt klar til det, vil jeg tage afsted og se, hvordan det går. Det er jo Nora, som bliver bossen fremover. Men selvfølgelig har jeg da et ønske om, at min træning fortsat kan blive en del af min hverdag – jeg kan slet ikke forestille mig andet. Dog er jeg også klar over, at det kræver endnu mere prioritering og planlægning med to små børn – men hellere lidt træning end ingen træning. Nu må vi se.
Min vægtøgning denne graviditet ramte 12 kg på terminsdagen. Jeg vejede 53 kg før graviditeten, og her 9 dage efter vejer jeg 58 kg, så jeg mangler at tabe 5 kg for at være tilbage på min startvægt. Egentlig har jeg aldrig gået så meget op i vægten, da jeg synes, spejlbilledet siger meget mere, men under en graviditet, er det rart at have et måleparameter.
I graviditeten med Oliver havde jeg taget 10 kg på til termin, og jeg gik 10 dage over tid, så jeg tænker det har ramt nogenlunde det samme i sidste ende.
Det er på ingen måde noget, jeg stresser over, og jeg er sikker på, det kommer helt af sig selv, ligesom det gjorde sidste gang.
Jeg er så fascineret, stolt, imponeret og tilfreds med min krop! Jeg har gjort alt for at behandle den godt, mens den arbejdede på højtryk for at gro vores lille pige – og det ved jeg, den belønner mig for. Det har den bevist gang på gang. Vi er et godt team, og jeg kender den efterhånden rigtig godt!
