Friske forårsruller med kylling

8 stk. (16 halve)

Ingredienser: 
450 g kyllingefileter  
1 pk. rispapir (10 stk.)
1 pose blandet salat 
1 rød peberfrugt 
1 stor gulerod 
1 mango  
1 avocado 
3 forårsløg
½ agurk
Krydderier

Fremgangsmåde:
Skær kyllingefileterne i lange strimler, og krydder kyllingen med diverse krydderier. Vi brugte allround, ingefærpulver, salt og peber. Svits kyllingen i lidt olie på panden til den er gennemstegt.
Ligeledes skæres alle grøntsagerne i lange, fine, tynde strimler. 

Rispapirene blødgøres i vand i ca. 1 min, og derefter fordeles alle ingredienserne på midten af rispapiret i en lang strimmel. Lad ca. 2 cm i hver ende være fri, da rispapiret skal bukkes op om grøntsagerne, for at gøre forårsrullen lukket, inden den rulles sammen. Til sidst skæres forårsrullen over på midten. 

Tip: 
Man kan putte alle slags grøntsager og kød eller fisk i – der er alle muligheder. 
Vi spiste ikke dip/dressing til, men man kan også sagtens spise forskellige former for dip og dressing til. 

Lowcarb:
Hvis man ønsker at reducere lidt i kalorierne (og dermed desværre også fjerne det sunde fedt) kan man undlade avocado.
Så indeholder hver halve forårsrulle ca. 70 kcal.

Velbekomme!

Næringsindhold pr. stk. (en halv): 
Energi:              380 kJ/90 kcal. 
Fedt:                 2,4 g
-Mættet fedt:  0,4 g
-Monoumættet fedt:  1,3 g
-Polyumættet fedt:      0,3 g
Kulhydrater:              9,1 g
-Sukkerarter                2,2 g
-Kostfibre                     1,5 g
Protein                         7,0 g

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *