Kender I følelsen, hvor man bare føler, at man har ramt plet? Præcis sådan havde jeg det på vej hjem i toget efter den første dag i praktik på Institut for Idræt og Ernæring, Sektion for Børne- og international Ernæring på NEXS på Københavns Universitet. Jeg var helt høj ovenpå dagens oplevelser, og jeg blev taget så pænt imod. Jeg føler mig allerede som en del af teamet. Især fordi jeg allerede kan bidrage med nogle ting, som dem der ikke selv har børn, kan have sværere ved at forholde sig til på samme måde.
Egentlig kommer denne begejstring ikke bagpå mig, da jeg altid har fundet målgruppen gravide, nybagte mødte samt spædbørn utrolig interessant – også inden jeg selv blev mor.
I løbet af min uddannelse, som jeg startede på helt tilbage i februar 2015, har min interesse ændret sig. Egentlig vidste jeg ikke præcist, hvad den skulle føre til, blot at ernæring og sundhed interessede mig meget, samtidig med det er et område i vækst, men jeg havde ikke forestillet mig at det var forskningsdelen, som mest af alt ville fange min interesse. Faktisk er det først gennem studiet, jeg har fået øjnene op for, hvor meget der forskes indenfor dette område, og hvor stor en del af sundhedsverdenen forskning er.
I efteråret 2018 var jeg så heldig at komme i praktik på Frederiksberg Hospital på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Denne enhed er meget mere baseret på ernæringsforskning helt generelt, og praktikken var meget administrativ, da den praktiske del af forsøgsperioden var gennemført.
Jeg synes, det var en utrolig spændende praktik, og det var simpelhen så interessant og super fedt at få et indblik i forskningsverdenen, og se hvor mange ressourcer, overvejelser og specifikke krav det indebærer. Ligeledes fik jeg en god forståelse af diverse begreber indenfor dette område. Også her blev jeg hurtigt en del af teamet, og alle var simpelthen så søde. Denne forskningsenhed foregik på et meget højt fagligt niveau, hvor jeg slet ikke kunne være med – til gengæld kunne jeg suge en masse ny viden til mig.
Dog fandt jeg hurtigt ud af i denne praktik, at den administrative del ikke var helt så meget mig, og at en stillesiddende arbejdsdag simpelthen blev for “kedelig”. Den praktiske del af forsøgsprocessen samt analysedelen, vil være meget mere mig – dog kræver især den sidste del en hel masse yderligere uddannelse. 😅
Som sagt har jeg altid haft en forestilling om, at mit bachelorprojekt skulle omhandle den målgruppe, jeg finder mest interessant: nemlig gravide, nybagte mødre samt spædbørn.
Da vi i løbet af 6. semester pludselig fik af vide, at vi skulle i endnu en praktik, og at vi havde omkring 1,5 måned til at finde den, gik jeg lettere i panik. 😳
Til mit held fandt jeg drømmepraktikken: Projekt MILQ (Mothers, Infants and Lactation Quality), som er et forskningsprojekt, hvor man undersøger indholdet af vitaminer og mineraler i danske mødres modermælk. Man ser på, hvordan modermælkens sammensætning hænger sammen med barnets vækst og udvikling. Resultaterne anvendes til at udvikle internationale anbefalinger for modermælkens sammensætning, da dette er vigtig viden, som kan bruges, når der i fremtiden skal undersøges, forebygges og behandles fejl- og underernæring hos børn i lavindkomstlande. Projektet foregår også i tre andre lande: Brasilien, Bangladesh og Gambia.
Måske var det ikke lige præcist det, jeg havde tænkt mig at skrive min bachelor om, men det var indenfor dette område.
I praktikken får jeg lov til at fungere som sekundær undersøger, når der bliver lavet undersøgelser på mor og barn. Børnene er mellem 1 – 8,5 måneder gamle, og de kommer til undersøgelse tre gange i denne periode. Der er ofte to undersøgelser om dagen, som har en varighed på 1 – 1,5 time. Under undersøgelserne bliver der taget diverse vækstmål på børnene, der bliver afleveret urin samt afgøringsprøve og der bliver taget en blodprøve. Ligeledes bliver der lavet en kropsscreening af moderen, der bliver lavet en urinprøve samt foretaget en blodprøve og så bliver der lavet en modermælkudpumpning.
Min primære opgave under undersøgelserne er at stille moderen en masse spørgsmål omkring sygdom, kost, informationer omkring barnet, barnets motorik samt barnets kost. Ligeledes noterer jeg diverse vækstmål, som bliver undersøgt under undersøgelsen og generelt supplerer den primære undersøger. Derudover underholder jeg børnene, når moderen bliver undersøgt, eller når der er behov for det.
Jeg elsker den kontakt, vi får med mødrene og deres børn hver eneste dag. Jeg elsker at møde nye mennesker, og at hver undersøgelse er forskellig. Vi møder mødrene på et meget intimt tidspunkt i deres liv, og derfor bliver disse møder også hurtigt meget personlige. Jeg er imponeret over den tiltro, de viser os. Det er så dejligt at arbejde med et område, hvor de her mennesker ønsker at deltage i projektet for at hjælpe andre på sigt, men også fordi det er i største interesse for deres barn, da de har mulighed for at få nogle fysiologiske oplysninger om deres børn og om dem selv, hvis det er det, de ønsker, som de ellers ikke har mulighed for at få.
Noget af dét, som fascinerer mig aller mest indenfor sundhedsverdenen er den forebyggende del. Og i min verden er det især indenfor denne målgruppe, det er vigtigt at lave en forebyggende indsats, da det er alle dem, som bliver den kommende generation.
Det er helt vildt, hvor stor indflydelse den gravide kan have på sit barn inde i maven, hvis man ser på hendes livsstil under graviditeten, og sammenholder det med barnets sygdomshistotik og risiko for livsstilssygdomme senere i livet – det er et område, der forskes meget indenfor i øjeblikket.
Ligeledes stopper denne proces ikke, når barnet kommer ud, og evt. bliver ammet af sin mor. Her er det moderens kost, som spiller en rolle for modermælkens sammensætning, og dermed har hendes kost betydning for blandt andet hvilke vitaminer og mineraler, der videregives til barnet. Det er i hvert fald dét dette studier tyder på indtil videre.
Egentlig tror jeg ikke, det er ret mange, som er klar over, præcist hvor stor indflydelse de kan have på deres barns vækst i maven, samt hvor stor indflydelse de har på barnets start på livet – der er i hvert fald mange undersøgeler, som peger i den retning.
Heldigvis er kroppen sådan indrettet, at lige så snart, den skal gro et lille menneske, så ved den, at det er det aller vigtigste, og så suger den alt det bedste og vigtigste til sig og videregiver det til baby, så ofte vil det være moderen som “det går ud over”, hvis kroppen er i underskud. Derfor har de fleste babyer oftest gode betingelser i maven, men forskningen viser blot, at man som gravid (og ammende) har man en god mulighed for at optimere betingelserne samt starten på livet for sit barn i maven.
Det er en KÆMPE verden, der åbner sig indenfor dette område, når man dykker lidt ned i den, og jeg kan mærke, at jeg bliver helt opslugt af det, når jeg beskæftiger mig med det – det er simpelthen lige mig!
Desværre er det kun en deltidspraktik, da vi har undervisning sideløbende, så jeg er der kun 2 – 3 dage om ugen fra kl. 9 – 15, men det er absolut bedre end ingen ting!
Jeg glæder mig til en ny uge, og til at møde en masse nye mødre og deres små babyer – og så glæder jeg mig bare til at suge en masse ny viden til mig, og forhåbentlig kunne indsamle en masse spændende empiri til mit kommende bachelorprojekt.
