Langtidshævet grydebrød

   

Okay! Det her brød er vanvittigt lækkert – og så indeholder det kun meget få ingredienser.
Man skal lige have et overblik over de forskellige hæveprocesser – til gengæld tager hver proces nærmest ingen tid!
Det er simpeltehen det lækreste madbrød – vi er kæmpe fans!
Opskriften kommer her:

(ca. 20 skiver af 50 g)

Ingredienser:

5 g gær
½ liter kold vand
300 g grahamsmel
300 g hvedemel
2 tsk salt

1 støbejernsgryde

Fremgangsmåde:
Opløs gæren (og ja, det er kun 5 g 😉 ) i vandet og tilsæt derefter salt. Tilsættes mel og bland det hele godt sammen.

Dejen skal hæve min 12 timer – max 18 timer. Sættes køligt eller i køleskab.

Omkring 3 timer før man ønsker at brødet skal være klar til servering, hældes massen ud på bordet og vendes forsigtigt sammen – det er en god ide at komme mel på bordet, da massen klistre meget. Derefter kommes dejen tilbage i skålen og efterhæver yderligere 2 timer.

Kom gryden i den kolde ovn (uden dejen) og varm ovnen op til 250 grader (almindelig ovn).
Når ovnen er klar hældes massen i (den varme) gryde – kom låget på gryden.

Brødet skal bages 30 min. med låg på, og derefter tages låget af, og brødet bages færdigt uden låg i 15 min.

Lad brødet køle af i ca. en halv time inden servering!

Velbekomme!

Næringsindhold – hele brødet:
Energi: 8730 kJ/2000 kcal.
Fedt: 12,0 g
-Mættet fedt: 1,5 g
-Monoumættet fedt: 1,5 g
-Polyumættet fedt: 5,4 g
Kulhydrater: 400,0 g
-Sukkerarter 3,0 g
-Kostfibre 46,0 g
Protein: 61,3 g

Næringsindhold – 1 skive (50 g):
Energi: 400 kJ/95 kcal.
Fedt: 0,5 g
-Mættet fedt: 0,0 g
-Monoumættet fedt: 0,4 g
-Polyumættet fedt: 0,1 g
Kulhydrater: 18,0 g
-Sukkerarter 0,1 g
-Kostfibre 2,0 g
Protein: 2,7 g

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *