Løbetræning op til halvmarathon

Mit seneste indlæg handlede om mine planer om at deltage i et halvmarathon i oktober: Nyt løbeur – nyt mål. Jeg har 8 uger til at træne op i, og jeg startede op i denne uge. Jeg har en tid hos min fys i næste uge, som skal tilse mit knæ for at hjælpe mig med at vurdere, om det er klar til udfordringen – så jeg krydser alt, hvad jeg har!

Det skal lige siges, at jeg selvfølgelig har lavet programmet ud fra min grundform, og ud fra hvor vant min krop er til at løbe i forvejen. Det er vigtigt, man ikke ligger for hårdt ud, da kroppen skal kunne følge med.

8 ugers løbeprogram

Jeg har valgt at løbetræne tre gange om ugen, da jeg synes, det er dét, jeg har tid til – og så håber jeg på, at jeg kan få plads til et styrketræningspas om ugen også. Oftest vil jeg løbe intervaller på løbebånd i centeret, og de dage, hvor jeg har tid til det, vil jeg gennemgå en hurtig og effektiv fullbody workout bagefter. Ellers må det blive til lidt hjemmetræning hjemme på stuegulvet. 😬💪🏼

Mine tre løbepas er opdelt således:

Dag 1: Moderat løbetur:
Løbetur på 5 – 10K med en moderat pace (omkring 5:00).

Dag 2: Intervalløb:
Kort distance (omkring 4 – 6 K) med fokus på tempo og høj puls.

Dag 3: Langdistance:
Løbetur på 10 – 18K med en rolig pace (omkring 6:00).

Som ugerne går vil jeg øge distancen, så jeg i de første uger på dag 1 løber 5 – 6K, mens jeg tilsidst i forløbet skal op og løbe omkring 10K.
Den mest effektive måde at øge sin VO2 max (iltoptagelse), og dermed komme i bedre form og kunne præstere bedre, er ved at udfordre sin krop på alle punkter – i mit tilfælde i forbindelse med løb.

dag 1 løber jeg en moderat distance i et moderat tempo. Dette er den type ture, jeg i forvejen oftest løber, og dermed bliver min krop ikke maks udfordret, men jeg får pulsen godt op og holder min form ved lige.

dag 2 udfordre jeg min krop og min VO2 max maksimalt – altså er især dette løbepas super effektivt med ønsket om at komme i bedre form, da der er god mulighed for at øge VO2 max.

Her kommer et par eksempel på mine intervalløb:

Metode 1 (kan også løbes udenfor):
1K opvarmning
4 – 5 gentagelser af:
500 m: Pace 4:15
500 m: Pace 5:15
500 m nedkøling

Metode 2 (kan også løbes udenfor):
1K opvarmning
3 – 4 gentagelser af:
1K: Pace 4:30
500 m: Pace 5:30

Metode 3 (løbebånd):
1K opvarmning (hastighed 9)
30 sek. løb/30 sek. pause (Hastighed: 17) x 5
30 sek. løb/20 sek. pause (Hastighed: 16) x 5
30 sek. løb/10 sek. pause (Hastighed: 15) x 5
1K nedkøling (hastighed 9)

Metode 4 (løbebånd):
1K opvarmning (Hastighed: 9)
5 x 30/30 sek. (Hastighed 15)
5 x 30/30 sek. (Hastighed 16)
5 x 30/30 sek. (Hastighed 17)
1K nedkøling (Hastighed 9)

Ved “pause” mener jeg, at jeg hopper af løbebåndet, mens det kører videre, og så hopper jeg på igen. 🙂
Der findes SÅ mange typer af intervaller – det er bare om at søge inspiration.

dag 3 handler det udelukkende om at træne kroppen til at løbe en længere distance, end den pt er vant til – og det er jo rimelig nødvendigt, hvis den skal op og løbe 21,1K. 😅 Ligeledes handler det selvfølgelig om at øge distancen lige så stille, for at skåne led og muskler så meget som muligt.

Overstående er min løbeplan de kommende 7 uger (jeg startede i denne uge), og så satser jeg på, jeg er i dén form det kræver, for at løbe et halvmarathon på under to timer, samtidig med min krop (mit knæ) kan følge med og holde til det.
Det mest optimale for mig ift. mit knæ ville nok have været at have 12 uger til rådighed – men det har jeg altså ikke. 😅
Løbet foregår en søndag og ugen op til vil jeg løbe to korte ture i moderat tempo mandag – fredag, så benene får ro, så de er helt klar til søndag og den lange distance.

Jeg glæder mig til at udfordre mig selv, og så håber jeg bare på, at alt går efter planen.
Uanset hvad, så ELSKER jeg at løbe, og det øger kun min motivation, at der er et mål forude – også selvom alle løbeturene måske ikke bliver helt så “afstressende”, som de plejer at være.

Continue Reading

Nyt løbeur – nyt mål

    

Som jeg tidligere har nævnt, er jeg konkurrencemenneske med stort K, og jeg elsker at udfordre mig selv.
Mit løbeur forsvandt sporløst for tre måneder siden (seriøst, det var bare VÆK!), så derfor har jeg haft en periode, hvor der slet ikke har været den samme fokus på tid og pace på mine løbeture, som der plejer at være. Det har faktisk været rart, og det er helt sikkert noget, jeg vil blive bedre til en gang i mellem: at snuppe en løbetur uden uret på armen.
Men nu kan jeg godt mærke, at jeg glæder mig til at kunne udfordre mig selv lidt mere igen, og følge med i hvor godt jeg præsterer. For mig er uret på armen en motivationsfaktor til liiiige at løbe lidt længere for præcist at ramme hele eller halve kilometre, eller sætte farten lidt op, hvis jeg kan se, at jeg så løber med en lavere pace, som jeg før har formået – også selvom jeg virkelig er presset, for det er lige dér, jeg bliver bedre!

Sidste år da jeg så CPH half marathon blive skudt i gang, aftalte jeg med mig selv, at jeg næste år selv ville være en del af startfeltet. Det er jo den vildeste løbefest! 🎉🏃🏼‍♀️ Så jeg vidste, at jeg i foråret skulle begynde at træne rigtigt op til det – og jeg glædede mig!!
Men da vi i foråret blev inviteret til bryllup på Fyn dagen før CPH half 2018, opgav jeg hurtigt muligheden for at deltage, og droppede egentlig lidt planerne om at løbe et halvmarathon. 🙅🏼‍♀️

Men jo mere CPH half nærmer sig, kan jeg godt mærke, at jeg virkelig er træt af, at jeg ikke skal deltage, og at jeg alligevel ikke fik mulighed for at give mig selv den udfordring – jeg har (endnu) ikke løbet et halvmarathon!
Sidst jeg var i gang med at træne op til et halvmarathon (og var i mit livs bedste form), opdagede vi 1,5 måned før halvmarathonet, at jeg var gravid, så det blev hurtigt droppet. 🙈🤰🏼Og så synes jeg altså virkelig, at det pludselig havde lange udsigter, når man som jeg, også har et mål omkring en bestemt sluttid, man gerne vil opnå.
Og så er der nogle som har sagt: “Kan du ikke bare løbe distancen selv en søndag formiddag?”, og svaret er NEJ! Det er simpelthen ikke det samme – overhovedet! Stemningen, omgivelserne, adrenalinen og alt det hele gør alt til forskel!

Men eftersom jeg begyndte at ærger mig mere og mere, undersøgte jeg mulighederne for alligevel at løbe et halvmarathon i efteråret, og så fandt jeg faktisk et større event i oktober, hvor man kan løbe halvmarathon-distancen, så det har jeg planer om at deltage i. 🙌🏼
Jeg har ikke tiden til at træne så meget op, som jeg havde planer om op til CHP half, og jeg har heller ikke tilmeldt mig endnu, da jeg lige skal se, hvordan mit knæ opfører sig, når jeg skruer lidt op for løbetræningen. Men der er trods alt lidt tid til endnu, så jeg går efter at kunne løbe det på under to timer – det er i hvert fald dét, som er hovedmålet.

Jeg krydser fingre for, at mit knæ opfører sig pænt, så jeg endelig kan få sat ✔️-tegn ved at have gennemført et halvmarathon på under to timer – det er noget, jeg gerne har ville rigtig LÆNGE!

Continue Reading

De kære mavemuskler!

    

“Hvad kan jeg gøre, for at min mave bliver lige så flad som din?”
“Hvad gør du for at have så markeret en mave?”
“Hvor ofte styrketræner du?”
“Undskyld, har du ikke født et barn?”

Mavemuskler, flad mave, markeret mave, trænet mave – kært barn har mange navne!
Spørgsmål som overståede får jeg jævnligt på min IG-profil. Derfor har jeg lavet dette indlæg – og mest af alt fordi I via en afstemning på min profil, har ytret et ønske om et indlæg omkring mavemuskler.
Jeg ville ønske, at svaret var enkelt og lige til, men det er det desværre ikke, da det er så individuelt – og så alligevel er det heller ikke mega kompliceret, men det kræver en indsats.

Mange har den forestilling (det er i hvert fald mit indtryk), at det handler om at lave en hulens masse mavebøjninger, og så dukker sixpacken op lige så stille – det er desværre ikke helt korrekt, men gid det var så vel. 🙋🏼‍♀️💪🏼

Først og fremmest handler det om fedtprocent. Der er en grund til at forskningsprojekter igen og igen viser, at kosten spiller en stor rolle i forbindelse med styrketræning og træning generelt – selvfølgelig også inden for sundhed helt generelt, men det er en helt anden snak. Mange beskriver fordelingen som værende 80/20 ift. kost og træning. Man kan sagtens lave en masse mave- og coreøvelser, men jo mere fedt, der sidder på maven, jo nemmere har musklerne ved at “gemme sig” indenunder – og dermed vil de altså aldrig blive tydelige.

Og her bliver jeg nødt til at nævne det “fantastiske” begreb omkring punkforbrænding, som (desværre) er opstået i træningsverdenen. Punkforbrænding (hvor man træner efter at forbrænde fedt fra specifikke områder på kroppen) er ikke muligt, da kroppen er sådan indrettet, at den selv bestemmer, hvor den vil lagre/afgive fedt. Og hos os kvinder, vil den rigtig gerne lagre fedt på lårene, numsen og maven, da vi (måske) en dag skal være fødedygtige.
Så derfor bestemmer kroppen selv, hvor fedtet forsvinder fra, når vi taber os, så hos nogle kvinder kræver det en meget lav fedtprocent, for at fedtet mindskes fra maven, mens det hos andre ikke kræver en lige så lav fedtprocent – og her er der tale om genetik, som vi (desværre) heller ikke kan gøre noget ved.

Så hvor nedern (og måske lidt hårdt) det end lyder, så handler “en markeret mave” især om ens fedtprocent, som betyder at kosten spiller en meget væsentlig rolle – og selvfølgelig skal man også træne musklerne, men faktum er, at de skal kunne komme til udtryk, hvis en markeret mave er målet.
OG så vil jeg gerne pointere, at en “flad mave” og en “markeret mave” slet ikke er det samme. ☝🏼 Min mave er markeret ja, men den er dælme ikke altid flad! Jeg har også dage, hvor jeg er oppustet, og ligner én, som er i uge 20. 😅 Det har jeg altid haft, men det er kun blevet mere efter jeg har været gravid. Og det er altså helt normalt. Det er ikke noget, jeg går i panik over, for når jeg står op næste morgen, så er mine mavemuskler som regel “tilbage” igen. 😉

“Hvilke øvelser laver du?”
“Hvor mange gange styrketræner du om ugen?”

Jeg laver forhodsvis simple maveøvelser – til gengæld kører jeg intens på i ca. 15 min. – altid som afslutning på mine styrkepasses. Jeg plejer at køre et sæt på ca. 5 min. af diverse øvelser, hvor jeg træner både de lige og de tværgående samt de indre og de ydre mavemuskler. Jeg kører på indtil mine mavemuskler syrer til, holder en lille pause og fortsætter – altså jeg holder meget FÅ og KORTE pauser. 🙂 Jeg gentager sættet tre gange.
Det er meget forskelligt hvor ofte jeg styrketræner. Nogle gange lykkedes det mig at komme i centeret to gange om ugen, andre gange slet ikke – så bliver det en løbetur i stedet for.

Som mange af jer sikkert ved, løber jeg nemlig en hel del. Det gør jeg, fordi det er nemmere at finde tid til, og det er muligt for mig at have Oliver med – mest af alt, så ELSKER jeg det! Man skal ikke undervurdere løb, da hele kroppen bliver aktiveret, og dette gavner både ens core, mavemusklerne samt ens fedtprocent. 😉 Win-win for den veltrænede mave. Desuden laver jeg nogen gange mave- og coreøvelser, når jeg kommer hjem fra en løbetur, da man kan lave disse øvelser OVERALT!
Som nævnt handler det om fedtprocent, og derfor tror jeg, at min mave ser ud som den gør, da jeg har den livsstil, jeg har – og har haft det i mange år!

Min krop er i balance, så hvis der er en periode på et par uger, hvor jeg ikke aktivt træner min mave, så er mine mavemuskler der altså stadig. 😉 Og jeg spiser stadig en masse slik, chokolade, is, kage – you name it! Alle som kender mig ved, jeg har en mega sød tand! Jeg har bare fundet evnen til at styre og kontrollere det, så det ikke tager “overhånd” – igen tilbage til min livsstil og fedtprocenten.
Min indsats er ikke så stor, som jeg har på fornemmelsen mange af jer tror. For at være helt ærlig, så er jeg selv nogen gange imponeret over, at min mave ser ud som den gør, for det er ikke noget, jeg yder en kæmpe indsats for. Og jeg føler bestemt ikke, jeg går på kompromis med noget.
Jeg hviler i mig selv, i min krop og i min livsstil. 🙋🏼‍♀️💪🏼

Jeg håber, at indlægget giver svar på jeres spørgsmål. 🙂
Hvis der er andre emner, I godt kunne tænke jer, jeg lavede et indlæg om, så sig til! 🙂

Continue Reading

Royal Run – 10K

Så fik jeg løbet mit første officielle løb som mor – og hold nu op en løbefest! 🏃🏼‍♀️🎉

Først et kæmpe stort TILLYKKE til Kronprinsen og en kæmpe hive-five til arrangørerne for at stable så gennemført et løb med så mange deltagere på banen. Taget alt i betragtning var løbeforholdene super fine – og det var fedt at have en fest sammen med resten af København! 🙌🏼

Min officielle tid lyder på:
47:12 min. – hvilket svarer til en pace på 4:43, så jeg nåede mit mål og satte PR for 10K. 👏🏼💪🏼 Dog siger mit løbeur en lidt lavere tid, som lyder på:
46:30 min. – hvilket svarer til en pace på 4:39. Mit løbeur målte distancen til at være 10,2K, hvilket kan skyldes så mange forskellige ting – men fuck det! Uanset hvilken tid der tæller, så nåede jeg mit mål og satte PR. 🥇

Jeg startede i startfeltet med pacerne 4:30, og fulgte dem de første ca. 3K, men så besluttede jeg mig for at sætte tempoet lidt ned, så jeg samtidig havde mulighed for at nyde løbet lidt mere i stedet for kun at fokusere på pacerne – og dét var en god beslutning! Løbet blev meget sjovere derfra, hvilket nok også skuldes, at vi de første 2 – 3K løb meget i klumper, så man skulle bruge en masse energi på at koordinere sit løb i stedet for “bare” at løbe, men det blev meget bedre, da vi derefter blev mere spredt ud.

Omkring de 5K løb jeg forbi Kronprinsen, som samtidig er i fuld gang med at vinke til Dronningen, som stod og vinkede fra balkonen på Amalienborg.
Dét var nu en lidt sjov oplevelse, når det var derfor alle os tusindvis af mennesker var samlet på ét sted – netop for at hylde Kronprinsen.

Resten af turen så jeg bare frem til at løbe forbi mine to drenge omkring 8 – 9K, som var så søde at tage med for at heppe på mig – virkelig den bedste motivationsfaktor! 👨‍👦❤
Da jeg kom i mål viste det sig at min søde lillesøster og skønne veninde fra studiet også er mødt op for at tage imod mig i mål – TAK for det! I er skønne!
Royal Run var en fed løbeoplevelse!

Jeg elsker at løbe, jeg elsker at teste mig selv af, jeg elsker at konkurrere mod mig selv, og selvfølgelig ELSKER jeg, når det lykkedes! 🏃🏼‍♀️💪🏼
Mest af alt, så elsker jeg dét, som løb gør ved min krop, mit humør og mit energiniveau!

Tak fordi I læste med!

              

Continue Reading

Mit første officielle løb efter graviditeten

 

Jeg er konkurrencemenneske med stort K! Mest af alt når jeg konkurrer mod mig selv og min egen form. Dog er jeg blevet en utrolig dårlig taber, hvis jeg føler jeg ikke præsterer eller det går uretfærdigt til – hvilket det oftest gør i mit hoved, når jeg ikke vinder. 😅🤷🏼‍♀️ Da vi var små, var det min lillesøster, som smadrede kroketkøllerne ind i træerne, så de knækkede – nu er det mig. 🙈 Ej, så voldsomt går det sjældent til, men lad os bare konkludere, at jeg absolut altid spiller for at vinde. Det samme gælder min præstation indenfor min træning – jeg vil altid forsøge at præstere mit bedste, for ellers ved jeg, jeg bliver utrolig skuffet.

2. pinsedag skal jeg løbe Royal Run her i København. Et lille officielt løb på 10K. Jeg glæder mig helt vildt til denne løbefest. Det er ikke nogen lang distance, men det er mit første løb efter graviditeten. Sidst jeg deltog i et officielt løb, var lille O en lille spire inden i min mave – det vidste vi bare ikke endnu. 🙈💙 Og dér slog jeg PR på både 5, 10 og 15K.

Som altid har jeg sat mig et ambitiøst mål for dette løb:
Jeg vil gerne løbe det med en pace på max 4:45, som så ender ud med en sluttid på 47,5 min.
Drømmescenariet er 45 min., som kræver en pace på 4:30, men det tror jeg desværre ikke er muligt, da jeg ikke har fået trænet helt så meget op, som jeg gerne ville. Jeg har hele tiden ment, der var laaaaang tid til, men nu er der altså pludselig kun to uger. 😅 #livetsommor I hvert fald kommer det helt an på så mange ting på selve løbsdagen: Hvordan vejret er, hvordan forholdene er til løbet og hvordan min gejst er på selve dagen.

Én ting er sikkert: Jeg glæder mig helt vildt til at opleve stemningen igen til et officielt løb og få testet mig selv og min form af – også selvom det kun er 10K – det bliver sjooooovt!

Tak fordi I læste med! 🙂

Continue Reading

Kan man være afhængig af træning?

Kan man være “afhængig” af træning? Svaret er: JA!

Om jeg er afhængig af min træning? Ja, det er jeg nok. Den giver mig i hvert fald en masse energi, godt humør og overskud, som jeg nødigt ville undvære.
Jeg kender efterhånden min krop rigtig godt, og det er altså en stor fordel. Især når den f.eks. udsættes for en stor fysisk udfordring som f.eks. en graviditet, stressede perioder eller generelt bare almindelige udfordringer, som hverdagen bringer. Så ved jeg, hvor meget, jeg kan kræve af den, og hvor meget, jeg kan presse den – hertil og ikke længere! Det oplever jeg som en stor fordel.

Som sagt elsker jeg min træning – helt generelt elsker jeg bare at være fysisk aktiv, og min krop skal nok fortælle mig, hvis den trænger til at blive tæsket igennem. Jeg bliver hurtigere træt, uoplagt og i halvdårligt humør, når jeg er inde i perioder, hvor min træning bliver nedprioriteret. På en måde kan man nok godt sige, at min træning er mit drug. Sådan er det i hvert fald blevet. Det har ikke altid været sådan, og det tager lang tid at nå dertil, hvor kroppen rent faktisk har et behov for at være fysisk aktiv.

Hvad sker der, når vi er fysisk aktive?
Jeg prøver at forklare det så let forståeligt som muligt, og derfor bliver det også meget overfladisk. Men ellers tror jeg ikke, det er særlig brugbart eller interessant at læse.

ATP
Den primære energikilde under fysisk aktivitet er ATP, som findes i små mængder i musklerne. Under fysisk aktivitet skal der hele tiden dannes ny ATP, for at træningsniveauet kan opretholdes. ATP kan dannes på tre måder:
1. Nedbrydning af kreatinphosfat i musklerne via enzymet kreatinkinase
2. Mælkesyredannelse
3. Oxidation (forbrænding) af kulhydrat eller fedtsyrer
Om man forbrænder mest kulhydrat eller fedt afhænger af flere ting:
– Typen af træning
– Intensiteten
– Varighed
– Hvad man har spist op til træningen
Som udgangspunkt kan man sige, at hvis man yder omkring 50% af sit maksimale, forbrænder man cirka lige meget kulhydrat og fedt. Derfor man kan også meget overfladisk sige, at hvis man har en kortvarig træning med meget høj intensitet, vil det typisk være kulhydrat, som forbrændes, hvor i mod det primært vil være fedtforbrænding ved længerevarende træning ved middel intensitet. Dog skal man huske på, at der kan være mange ting, som spiller ind (bl.a. stigning i adrenalin, fald i insulin), ens aktivitetsniveau i løbet af dagens og især kosten, og derfor er dette kun et udgangspunkt.

Endorfiner
Når vi er fysisk aktive udskiller kroppen hormonet endorfiner. Så egentlig er det ikke den fysiske aktivitet, kroppen bliver “afhængig af”, men endorfinerne. Endorfinerne udskiller positive stoffer som betyder, at vi bliver i godt humør og tænker mere positivt, og dermed føler vi, at vi samtidig får mere energi.

Insulin
Insulin er et peptidhormon (aminosyrer), som har afgørende betydning for vores energiomsætning. Insulin har altså en stor betydning for, at vi får energi af den mad, vi spiser. Derfor er det vigtigt, at kroppen har en god insulinfølsomhed, da insulin medvirker til funktionen af mange af vores organer og væv i kroppen. Insulin har en afgørende betydning for denne regulering, da det fremmer optagelsen, nedbrydningen og lageringen af glukose i de forskellige væv i kroppen.
Når vi er fysisk aktive øges insulinfølsomheden, dvs. vi bliver endnu bedre til at omsætte energi af det vi spiser. Dette betyder bl.a. også at kroppen ikke behøver at bruge nær så meget energi på at omsætte glukosen, hvis insulinfølsomheden er optimal. Desuden er kroppen hurtigere til at regulere blodglukosen (blodsukkeret), og dermed falder blodglukosen efter et måltid hurtigere igen, og er samtidig nemmere at holde stabil.
Dog er det vigtigt at huske på, at blodglukosen i høj grad bliver påvirket af, hvad det vi spiser.

Vigtigheden af fysisk aktivitet
Der er et utal af sundhedsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv.
Kroppens metabolisme forbedres væsentligt ved fysisk aktivitet – altså alle de kemiske processer, som foregår i vores krop, for at den kan fungere optimalt optimeres ved fysisk aktivitet.
Vores immunforsvar styrkes, da kroppen automatisk bliver mere modtandsdygtig, når den fungerer optimalt, og ikke skal bruge energi på alt muligt andet, som den egentlig ikke burde bruge energi på.
Jeg har som sagt allerede beskrevet nogle af de fordele, der er ved at være fysisk aktiv, og de er bl.a. med til at nedsætte risikoen for at få forhøjet blodtryk og udvikle diverse livsstilssygdomme som overvægt, type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Det lyder måske meget… Hm? Overfladisk? Men det er altså sandt.
Som sagt er der mange faktorer, som spiller ind – især kosten, men det ændrer ikke på, at det er en stor fordel at være fysisk aktiv.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt jeg synes, det er, at være fysisk aktiv.
Jeg synes, man skylder sig selv og sine omgivelser at være god ved sin krop, for man skal tilbringe mange år sammen med den, og det vil altid kunne betale sig – og det er ALDRIG for sent.
Fysisk aktivitet er mange ting. Det behøver ikke være sport, en løbetur, styrketræning eller andet. Det kan også sagtens være en gåtur, at cykle til- og fra skole eller arbejde, at tage i svømmehallen med sin familie, at tage trapperne i stedet for elevatoren osv. Dog har kroppen godt af at blive udfordret en gang i mellem, hvor pulsen virkelig bliver banket i vejret.

Jeg håber, at det hele giver mening, og at det er skrevet, så det er til at forstå. Det kan hurtigt blive meget kringlet og biokemisk, så derfor bliver det også hurtigt overfladisk, når det skal være let-læseligt. Men jeg synes, jeg har fået de vigtigste pointer med.
Jeg håber, at I kan bruge indlægget som inspiration og måske som en motivationsfaktor, de dage, hvor det kniber med at få taget sig sammen til at komme afsted. 😉

Følg mig gerne på Instagram, hvor jeg referer til min blog: @sofiebrandtlarsen

Continue Reading

Træning og prioritering …

TRÆNING! Jeg elsker det – og jeg elsker det lige så meget, som før jeg blev mor.

For mig har tid til træning altid været et spørgsmål om prioritering – intet andet! Sorry, men sådan har jeg det. Hvis man ikke kan finde tid til at prioritere den, så er det fordi, man ikke vil det nok.
I al den tid, jeg har haft den livsstil, jeg har, har jeg prioriteret min træning MEGET højt! For år tilbage nok også for højt. En overgang var det min træning, som styrede min hverdag – alle aktiviteter og alle mine aftaler blev planlagt efter, hvornår, hvor længe og hvad jeg skulle træne.
Det nåede aldrig at kime over eller bliver for meget, men jeg er glad for, at det ikke længere er sådan – faktisk er det slet ikke muligt som mor, i hvert fald ikke, hvis man ønsker at være dén mor, jeg ønsker at være.

Og dét med at være en god mor – hvad er en god mor? Jeg føler mig som en god mor, når jeg er der 110% for min søn, og sætter hans behov højest. Når han er glad, er jeg glad.
Derfor er det MEGET svært for mig på tiden at finde tid til træning i centeret. Jeg har nemlig en dreng, som sover ret flot om natten (for det meste i hvert fald på trods af natamningerne), men det betyder også, at han ikke sover så meget om dagen. Han tager en god formiddagslur på ca. 1,5 time, hvor jeg godt ville kunne nå en times træning, MEN jeg er simpelthen ikke klar til at tage hen i centeret, når O skal puttes. Dén lur tager han nemlig omkring 2 timer efter vi er stået op, og vi skal både nå alle morgenrutinerne, han skal have morgengrød (og dermed nogen gange et bad ), tøj på osv., og jeg skal også gerne selv have morgenmad og blive træningsklar – det er simpelthen ikke muligt. 2 timer lyder måske af meget, men med en baby, som kræver opmærksomhed HELE tiden er det simpelthen nærmest ikke muligt. Desuden har jeg brug for den 1,5 time til mig selv, for at blive klar til resten af dagen, for resten af dagen sover O kun omkring 1,5 time fordelt på 2 lure.
Det lyder måske som en dårlig undskyldning, men lige for tiden føler jeg, at jeg skal vælge mellem min træning eller at være en god mor i det tidsrum min træning varer – og så er det altså ikke svært at vælge! Oliver trives ikke i træningscenteret – han keder sig hurtigt. Det er prøvet. Så det er ikke fedt at have ham med, når han er vågen. Desuden må der ikke være børn i træningsområderne, så jeg er begrænset til holdsalen, og det er bare ikke det samme.

Derfor bliver det oftest til lidt træning hjemme på stuegulvet sammen med O eller mens han sover, og så en MASSE løbeture! Dét kan O nemlig godt lide – faktisk elsker han det! 😀

Jeg håber, at jeg giver mig selv tid- og lov til at træne lidt mere, når først jeg starter studie (og fuck, det er LIGE OM LIDT!!), og E går på barsel, og når O starter i vuggestue. Så bliver det (måske) lidt nemmere lige at snige en times træning ind hist og pist inden han skal hentes. Jeg ved det ikke? Det opdager jeg, når jeg står i det.
Men jeg ved én ting: Jeg ELSKER at være i centeret, og jeg savner det virkelig! Det er så pisse fedt bare at give den fuldgas, presse sig selv og bare træne som i ”gamle” dage før jeg blev mor. Min krop er ved at være i super god form igen, så jeg har alle muligheder for at gøre dét jeg VIRKELIG elsker, hvor jeg kobler fra og bare kan være MIG.

Mit syn på træning og prioritering har egentlig ikke ændret sig – jeg har bare fundet ud af, at der kan komme ting i livet, som betyder meget mere.

Tak fordi I læste med.

Continue Reading

En lille opdatering herfra …

En lille opdatering herfra – det er godt nok også ved at være lang tid siden.
Først vil jeg gerne lige undskylde, at der ikke er den store aktivitet her på bloggen i øjeblikket, men jeg kan slet ikke følge med – tiden flyver afsted! Som mor må man virkelig prioritere sin tid, og desværre når jeg ikke alle de ting, jeg gerne vil.

Nå, som I ved, har jeg altid trænet meget. Både før, under og nu efter graviditeten.
I mit tidligere indlæg fortalte jeg om, at jeg efter min 8-ugers undersøgelse desværre fik besked på, at jeg endnu ikke måtte begynde at løbetræne, og der var nogle begrænsninger omkring min træning.
Jeg har lavet tusindvis af knibeøvelser lige siden, og det går fremad. 😉

I hvert fald er jeg (endelig) begyndt at løbetræne igen. Jeg lytter til min krop, og løber så meget den tillader. Lige pt løber jeg min. to gange om ugen, men distancen er endnu ikke længere end 5 km, da jeg ikke vil starte for hårdt ud. Jeg har trods alt holdt nogle måneders pause med løbetræningen.
Det er SKØNT at løbe igen, men det er også svært at acceptere, at min krop ikke er i stand til mere, end den er. Jeg har dyrket massere af cardiotræning gennem graviditeten og også efter, så derfor er min kondition stadig væk god, og når det ikke er hårdt at løbe 5 km., har man lyst til at fortsætte, men det går ikke – ikke endnu.

Jeg er først rigtigt startet op på min styrketræning igen her i april – jeg har prioriteret cardio indtil da. Og jeg synes faktisk, den er svær at finde tid til. Jeg plejer at tage af sted, når lille O skal sove sin formiddagslur. Så sover han udenfor i sin barnevogn, mens jeg træner.
Som jeg tidligere har blogget om, har min styrketræning altid været delt op, så jeg hver træning har haft et fokusområde, og i løbet af en uge, kom jeg gennem hele kroppen. På den måde, kunne jeg gå i dybden med alle øvelser og få godt fat i alle muskler i min krop.
Det har jeg godt nok ikke tid til mere. 😳💨 Så nu er der bare fuld fart på min styrketræning (det har der nu altid været), og så kommer jeg gennem hele kroppens en gang, når jeg styrketræner. Jeg vil gerne styrketræne to gange om ugen, men de fleste uger, når jeg det desværre kun én gang. Så laver jeg øvelser hjemme på stuegulvet i stedet for sammen med Oliver.

Så lige pt er mit mål, at jeg styrketræner en gang om ugen og cardiotræner to gange om ugen – og MEGET gerne mere. Det er dog ikke alle uger, der er tid til det. For de vigtigste for mig er absolut, at have massere af tid til- og sammen med min lækre lille søn.

Lige om lidt er det 1. maj og inden vi ser os om er det sommer, og sommer = bikinisæson. 👙☀️ Vi er endda så heldige, at vi skal på sommerferie på Rhodos i år. (VI GLÆDER OS!)
Så jeg har noget at kæmpe for, for jeg har det bare bedst, når jeg trives i min egen krop. Men jeg er stolt af den, og jeg er stolt af mig selv.
Det er fem måneder siden jeg fødte vores lille søn, og min krop er allerede ved at finde sig selv igen. Det er gået hurtigere, end jeg havde regnet med, men jeg ved også, at det udelukkende skyldes min fysiske form før og under graviditeten. Hold nu op, hvor har det altså gavnet mig! Jeg er så taknemmelig for, at min krop belønner mig for det. 🙏🏼

Lige en lille opdatering herfra.

Stort knus

 

Continue Reading

Jeg savner mine løbeture helt vildt!

Som I ved, ELSKER jeg at løbe! Og det er nu lidt over fire måneder siden, jeg sidst har løbet – og det er endnu længere siden, jeg har løbet en tur hvor distancen var over 8K og i højt tempo.
Lige præcis løb er én af de ting, jeg har savnet aller mest under graviditeten, og jeg har glædet mig helt vildt, til jeg igen skulle snøre mine løbesko og starte op på mit løb igen. Det er der, jeg kobler fra, lader tankerne flyve og bare er mig. Desuden er det en mega nem og hurtig træningsmetode, da jeg hurtigt kan hoppe i løbetøjet, løbe en tur og hurtigt være hjemme hos lille O igen. Han spiser jo stadig ret ofte, og desuden tror jeg ikke, jeg kan undvære ham. 🙈😅 En løbetur er nem og overskuelig, frem for en tur i centeret, hvor både Oliver og jeg skal gøres klar og ud af døren – inden jeg ser mig om, er der hurtigt gået flere timer.

Men … Jeg har været til den obligatoriske 8 ugers undersøgelse efter fødslen, og jeg må ikke løbe endnu. 😒 Mit bækken er ikke klar til det pres, det udsættes for under løb. Jeg havde lidt set den komme, men havde selvfølgelig håbet på, at alt var helt fint igen. På trods af en meget hurtig og vellykket fødsel (den gik virkelig over alt forventning – en kæmpe oplevelse) har det altså været hårdt for mit bækken, som kræver lidt mere træning, inden jeg bevæger mig ud på vejene.
Dette skyldes nok mest af alt én ting: Knibeøvelser!! Ikke fordi jeg ikke har lavet dem, for tro mig, det har jeg – både i hele graviditeten og efter fødslen. Problemet er bare, at jeg til undersøgelsen fik af vide, at jeg ikke udfører dem korrekt. WTF! 🙄 Hvordan kan man næsten gøre det forkert!? Det kan man altså, og det kræver altså øvelse at udføre dem korrekt, kan jeg hilse og sige. Så alle de knibeøvelser jeg har lavet undervejs i graviditeten og efter fødslen har ikke hjulpet en dyt!
Så et godt råd til jer, der har brug for at lave knibeøvelser er: Undersøg lige, om I kniber korrekt, for det er åbenbart ikke så lige til, som man skulle tro. 🙃 Og man skal altså ikke undervurdere effekten af dem.

Nu ved I hvorfor, der ikke kommer nogle løbebilleder fra mig lige foreløbig – jeg må bare fortsætte min cardiotræning på diverse cardiomaskiner i centeret lidt endnu. 🙄💦

Continue Reading

Min træning som nybagt mor

Nu er vores lille fyr en måned gammel, vægten siger 56 kg, og jeg har ikke besøgt centeret en eneste gang siden hans ankomst – jo, for at hilse på mine kollegaer og vise lille O frem. 😀 Dog vil jeg sige, at det kriblede i hele kroppen for liiiige at få pulsen op et kort øjeblik og løfte et par vægte, da jeg var dernede. Til gengæld vil jeg lige påpege, at jeg trænede dén dag, jeg gik i gang om natten, og der gav jeg den altså fuld gas – det var den bedste træning længe på trods af jeg var 41+2. 😉

Sinden lille O kom til verden har jeg kun haft fokus på én ting: At forsøge at være verdens bedste mor for ham. Tiden flyver afsted, og vi kan slet ikke følge med. Han er en lille tidsrøver, og man skal virkelig vænne sig til, at alting foregår i et helt andet tempo, end man er vant til, og at man ikke bare lige tager hen og træner, tager en tur ind til byen eller bare lige går hen og handler – alt skal times og tager tid.
Men hold nu op, hvor jeg ELSKER det! Den lille fis fylder os med så meget kærlighed og glæde hver eneste dag, så man glemmer alt andet – også den manglende søvn. 😉

I starten skænkede jeg ikke min træning en tanke overhovedet! Jeg havde så travlt med at være mor til lille O. Men her den sidste uges tid, er jeg virkelig begyndt at længdes efter min træning – især min cardiotræning. Ikke fordi jeg kan forestille mig, at skulle være væk fra O (for det kan jeg overhovedet ikke!), men fordi jeg bare virkelig savner at få pulsen op, og fordi jeg gerne snart vil have en lidt strammere mave igen – for selvom den ser forholdsvis stram ud, så er den det altså ikke endnu. 😉
Den eneste form for træning jeg har fået siden fødslen er en masse gåture med barnevognen, og det nyder jeg i fulde drag.

Jeg har planer om at hoppe i træningstøjet en af dagene, og så trille i centeret sammen med lille O, og så må vi se, hvor meget træning det bliver til. Der er kun én, der kommer til at styre intervallerne i hvert fald. 😀 Så må jeg se, hvor lange de bliver.
I hvert fald vil jeg i gang igen her i starten af det nye år, for hold nu op jeg savner det! Jeg havde ikke troet, at savnet ville blive så stort så hurtigt, men det er det altså. Jeg havde nok regnet med, at det var den dårlige samvittighed, som ville komme snigende, og synet af min nye mor-krop, som ville få mig afsted, og det er det da til dels også, men det er helt klart savnet, som fylder aller mest.
Jeg glæder mig som en sindssyg til at være tilbage i centeret, til at have mit træningstøj på fordi jeg rent faktisk skal træne i det, til at få pulsen op og til at få sved på panden igen. Jeg glæder mig til at mærke min krop arbejde og blive fyldt op med energi!

Faktisk tror jeg, at jeg tager afsted NU! Eller det vil sige når lille O vågner, har fået mad, er blevet skiftet og pakket sammen – og når jeg selv er blevet klar selvfølgelig. 😅 Så der går nok et par timer eller tre…

Rigtig god dag derude!

Continue Reading