TRÆNING! Jeg elsker det – og jeg elsker det lige så meget, som før jeg blev mor.

For mig har tid til træning altid været et spørgsmål om prioritering – intet andet! Sorry, men sådan har jeg det. Hvis man ikke kan finde tid til at prioritere den, så er det fordi, man ikke vil det nok.
I al den tid, jeg har haft den livsstil, jeg har, har jeg prioriteret min træning MEGET højt! For år tilbage nok også for højt. En overgang var det min træning, som styrede min hverdag – alle aktiviteter og alle mine aftaler blev planlagt efter, hvornår, hvor længe og hvad jeg skulle træne.
Det nåede aldrig at kime over eller bliver for meget, men jeg er glad for, at det ikke længere er sådan – faktisk er det slet ikke muligt som mor, i hvert fald ikke, hvis man ønsker at være dén mor, jeg ønsker at være.

Og dét med at være en god mor – hvad er en god mor? Jeg føler mig som en god mor, når jeg er der 110% for min søn, og sætter hans behov højest. Når han er glad, er jeg glad.
Derfor er det MEGET svært for mig på tiden at finde tid til træning i centeret. Jeg har nemlig en dreng, som sover ret flot om natten (for det meste i hvert fald på trods af natamningerne), men det betyder også, at han ikke sover så meget om dagen. Han tager en god formiddagslur på ca. 1,5 time, hvor jeg godt ville kunne nå en times træning, MEN jeg er simpelthen ikke klar til at tage hen i centeret, når O skal puttes. Dén lur tager han nemlig omkring 2 timer efter vi er stået op, og vi skal både nå alle morgenrutinerne, han skal have morgengrød (og dermed nogen gange et bad ), tøj på osv., og jeg skal også gerne selv have morgenmad og blive træningsklar – det er simpelthen ikke muligt. 2 timer lyder måske af meget, men med en baby, som kræver opmærksomhed HELE tiden er det simpelthen nærmest ikke muligt. Desuden har jeg brug for den 1,5 time til mig selv, for at blive klar til resten af dagen, for resten af dagen sover O kun omkring 1,5 time fordelt på 2 lure.
Det lyder måske som en dårlig undskyldning, men lige for tiden føler jeg, at jeg skal vælge mellem min træning eller at være en god mor i det tidsrum min træning varer – og så er det altså ikke svært at vælge! Oliver trives ikke i træningscenteret – han keder sig hurtigt. Det er prøvet. Så det er ikke fedt at have ham med, når han er vågen. Desuden må der ikke være børn i træningsområderne, så jeg er begrænset til holdsalen, og det er bare ikke det samme.

Derfor bliver det oftest til lidt træning hjemme på stuegulvet sammen med O eller mens han sover, og så en MASSE løbeture! Dét kan O nemlig godt lide – faktisk elsker han det! 😀

Jeg håber, at jeg giver mig selv tid- og lov til at træne lidt mere, når først jeg starter studie (og fuck, det er LIGE OM LIDT!!), og E går på barsel, og når O starter i vuggestue. Så bliver det (måske) lidt nemmere lige at snige en times træning ind hist og pist inden han skal hentes. Jeg ved det ikke? Det opdager jeg, når jeg står i det.
Men jeg ved én ting: Jeg ELSKER at være i centeret, og jeg savner det virkelig! Det er så pisse fedt bare at give den fuldgas, presse sig selv og bare træne som i ”gamle” dage før jeg blev mor. Min krop er ved at være i super god form igen, så jeg har alle muligheder for at gøre dét jeg VIRKELIG elsker, hvor jeg kobler fra og bare kan være MIG.

Mit syn på træning og prioritering har egentlig ikke ændret sig – jeg har bare fundet ud af, at der kan komme ting i livet, som betyder meget mere.

Tak fordi I læste med.

En lille opdatering herfra – det er godt nok også ved at være lang tid siden.
Først vil jeg gerne lige undskylde, at der ikke er den store aktivitet her på bloggen i øjeblikket, men jeg kan slet ikke følge med – tiden flyver afsted! Som mor må man virkelig prioritere sin tid, og desværre når jeg ikke alle de ting, jeg gerne vil.

Nå, som I ved, har jeg altid trænet meget. Både før, under og nu efter graviditeten.
I mit tidligere indlæg fortalte jeg om, at jeg efter min 8-ugers undersøgelse desværre fik besked på, at jeg endnu ikke måtte begynde at løbetræne, og der var nogle begrænsninger omkring min træning.
Jeg har lavet tusindvis af knibeøvelser lige siden, og det går fremad. 😉

I hvert fald er jeg (endelig) begyndt at løbetræne igen. Jeg lytter til min krop, og løber så meget den tillader. Lige pt løber jeg min. to gange om ugen, men distancen er endnu ikke længere end 5 km, da jeg ikke vil starte for hårdt ud. Jeg har trods alt holdt nogle måneders pause med løbetræningen.
Det er SKØNT at løbe igen, men det er også svært at acceptere, at min krop ikke er i stand til mere, end den er. Jeg har dyrket massere af cardiotræning gennem graviditeten og også efter, så derfor er min kondition stadig væk god, og når det ikke er hårdt at løbe 5 km., har man lyst til at fortsætte, men det går ikke – ikke endnu.

Jeg er først rigtigt startet op på min styrketræning igen her i april – jeg har prioriteret cardio indtil da. Og jeg synes faktisk, den er svær at finde tid til. Jeg plejer at tage af sted, når lille O skal sove sin formiddagslur. Så sover han udenfor i sin barnevogn, mens jeg træner.
Som jeg tidligere har blogget om, har min styrketræning altid været delt op, så jeg hver træning har haft et fokusområde, og i løbet af en uge, kom jeg gennem hele kroppen. På den måde, kunne jeg gå i dybden med alle øvelser og få godt fat i alle muskler i min krop.
Det har jeg godt nok ikke tid til mere. 😳💨 Så nu er der bare fuld fart på min styrketræning (det har der nu altid været), og så kommer jeg gennem hele kroppens en gang, når jeg styrketræner. Jeg vil gerne styrketræne to gange om ugen, men de fleste uger, når jeg det desværre kun én gang. Så laver jeg øvelser hjemme på stuegulvet i stedet for sammen med Oliver.

Så lige pt er mit mål, at jeg styrketræner en gang om ugen og cardiotræner to gange om ugen – og MEGET gerne mere. Det er dog ikke alle uger, der er tid til det. For de vigtigste for mig er absolut, at have massere af tid til- og sammen med min lækre lille søn.

Lige om lidt er det 1. maj og inden vi ser os om er det sommer, og sommer = bikinisæson. 👙☀️ Vi er endda så heldige, at vi skal på sommerferie på Rhodos i år. (VI GLÆDER OS!)
Så jeg har noget at kæmpe for, for jeg har det bare bedst, når jeg trives i min egen krop. Men jeg er stolt af den, og jeg er stolt af mig selv.
Det er fem måneder siden jeg fødte vores lille søn, og min krop er allerede ved at finde sig selv igen. Det er gået hurtigere, end jeg havde regnet med, men jeg ved også, at det udelukkende skyldes min fysiske form før og under graviditeten. Hold nu op, hvor har det altså gavnet mig! Jeg er så taknemmelig for, at min krop belønner mig for det. 🙏🏼

Lige en lille opdatering herfra.

Stort knus

Nu er vores lille fyr en måned gammel, vægten siger 56 kg, og jeg har ikke besøgt centeret en eneste gang siden hans ankomst – jo, for at hilse på mine kollegaer og vise lille O frem. 😀 Dog vil jeg sige, at det kriblede i hele kroppen for liiiige at få pulsen op et kort øjeblik og løfte et par vægte, da jeg var dernede. Til gengæld vil jeg lige påpege, at jeg trænede dén dag, jeg gik i gang om natten, og der gav jeg den altså fuld gas – det var den bedste træning længe på trods af jeg var 41+2. 😉

Sinden lille O kom til verden har jeg kun haft fokus på én ting: At forsøge at være verdens bedste mor for ham. Tiden flyver afsted, og vi kan slet ikke følge med. Han er en lille tidsrøver, og man skal virkelig vænne sig til, at alting foregår i et helt andet tempo, end man er vant til, og at man ikke bare lige tager hen og træner, tager en tur ind til byen eller bare lige går hen og handler – alt skal times og tager tid.
Men hold nu op, hvor jeg ELSKER det! Den lille fis fylder os med så meget kærlighed og glæde hver eneste dag, så man glemmer alt andet – også den manglende søvn. 😉

I starten skænkede jeg ikke min træning en tanke overhovedet! Jeg havde så travlt med at være mor til lille O. Men her den sidste uges tid, er jeg virkelig begyndt at længdes efter min træning – især min cardiotræning. Ikke fordi jeg kan forestille mig, at skulle være væk fra O (for det kan jeg overhovedet ikke!), men fordi jeg bare virkelig savner at få pulsen op, og fordi jeg gerne snart vil have en lidt strammere mave igen – for selvom den ser forholdsvis stram ud, så er den det altså ikke endnu. 😉
Den eneste form for træning jeg har fået siden fødslen er en masse gåture med barnevognen, og det nyder jeg i fulde drag.

Jeg har planer om at hoppe i træningstøjet en af dagene, og så trille i centeret sammen med lille O, og så må vi se, hvor meget træning det bliver til. Der er kun én, der kommer til at styre intervallerne i hvert fald. 😀 Så må jeg se, hvor lange de bliver.
I hvert fald vil jeg i gang igen her i starten af det nye år, for hold nu op jeg savner det! Jeg havde ikke troet, at savnet ville blive så stort så hurtigt, men det er det altså. Jeg havde nok regnet med, at det var den dårlige samvittighed, som ville komme snigende, og synet af min nye mor-krop, som ville få mig afsted, og det er det da til dels også, men det er helt klart savnet, som fylder aller mest.
Jeg glæder mig som en sindssyg til at være tilbage i centeret, til at have mit træningstøj på fordi jeg rent faktisk skal træne i det, til at få pulsen op og til at få sved på panden igen. Jeg glæder mig til at mærke min krop arbejde og blive fyldt op med energi!

Faktisk tror jeg, at jeg tager afsted NU! Eller det vil sige når lille O vågner, har fået mad, er blevet skiftet og pakket sammen – og når jeg selv er blevet klar selvfølgelig. 😅 Så der går nok et par timer eller tre…

Rigtig god dag derude!